1581. Det rige, i hvilket en sådan omskiftning af livslyst forekommer mest kontrastrig, er netop dyreriget eller det rige, i hvilket det jordiske menneske endnu, kosmisk set, befinder sig. Vi behøver blot at gå tilbage i menneskehedens historie og se på dens idealer og livsopfattelser. Var det ikke for tilhængerne eller tilbederne af de nordiske guder "Odin" og "Thor" det højeste ideal at kunne dræbe eller myrde sine modstandere? - Var det ikke også glorværdigt, ja, ligefrem betingelsen for at komme i gudernes yndest, komme til dyrerigets himmerige "Valhal", at man selv blev dræbt? - Det er denne livsindstilling eller behagsopfattelse, der på symbolet i dyrerigets afsnit er markeret med det hvide cirkelfelt. I vore dage er "Valhal" og dets guder såvel som de dræbende idealer, der opfattedes som livsbetingende moral eller som nøglen til dette gudeselskabs yndest, ikke mere nogen behagsfornemmelse. I dag opleves det dræbende princip af jordmenneskeheden som en katastrofe. Det, der før var vejen til "himmerige", er i dag vejen til "helvede". Dette er markeret på symbolet ved den mørke cirkelfigur i dyrerigets afsnit. Mættelsen af de dræbende idealer har gjort disse til en lede, til et onde for jordmenneskene. Derfor føles modsætningen eller kontrasten til de dræbende manifestationer i dag som et stort velbehag. Jordmenneskene hungrer eller længes i virkeligheden, undertiden endnu ubevidst, umådeligt meget efter livgivende manifestationer, såsom humanitet, sympati eller næstekærlighed. Denne sult eller hunger kommer til udbrud igennem råbet efter og i arbejdet for at skabe en virkelig "varig fred" på jorden. Det er noget af fuldkommengørelsen af disse idealer, der leder jordmenneskeheden ind i det næste rige i spiralkredsløbet, hvilket altså vil sige "det rigtige menneskerige". Det er denne del af nævnte fuldkommengørelse, der er markeret ved dette afsnits hvide cirkelfigur på symbolet.