Væsenernes skiftende indstilling til idealerne i de øvrige riger i spiralkredsløbet
1582. Men dette nye afsnit eller "det rigtige menneskerige" har også sit mørke felt.Da virkelige, kropslige smerte-, sygdoms- og lidelsesfornemmelser kun kan opleves i selve dyreriget, bliver mørket i "det rigtige menneskerige" ikke legemlige smerter og lidelser.Det bliver kun mættelse af de særlige former for krops- eller organismetilstande, under hvilke man i nævnte rige kunne opfylde eller tilfredsstille sine begær efter at udfolde næstekærlighed.Disse særlige former bliver ligesom forældede, og længslen efter nye og for den tiltagende udvidelse af "kosmisk bevidsthed" mere passende organismer og idealer bliver aktuel, bliver det altoverstrålende objekt for livsoplevelsen, bliver "lyset".Og det er fuldkommengørelsen heraf, der giver væsenet adgang til det næste kærlighedsrige "visdomsriget".Og på denne måde i form af kropslig fuldkommengørelse bliver "lyset" og "mørket" til i det endnu højereliggende kærlighedsrige "den guddommelige verden", i hvilket selve kærligheden kulminerer.Herfra vokser væsenet ind i det efterfølgende rige, "salighedsriget", i hvilket det genoplever hele det forbigangne kredsløb, for igennem mættelsen af dette at få begær eller længsel efter det nye spiralkredsløbs hovedmanifestationsformer af "mørke" og "lys".Efter den megen lysoplevelse i "salighedsriget" bliver "mørket" nu til "lys" eller idealisme for væsenet.Og igennem denne mentale indstilling begynder dets indtræden i den ydre verden.Og det er denne livets indtræden i salighedsvæsenernes ydre verden, der bevirker "mineralrigets" opståen og dermed begyndelsen til et nyt spiralkredsløb.Igennem begæret efter nydelsen af "kundskabens træ" føres væsenerne nu videre i det ny spiralkredsløb, gennem dets "planterige", ind i dets "dyrerige" for der at opleve dette at "dø døden".Efter denne oplevelse føres livet eller væsenerne videre frem imod spiralkredsløbets højere verdener og således fortsættende spiralkredsløb efter spiralkredsløb i det uendelige eller i al evighed.Det, der således særligt betinger "lyset" i den første del af et spiralkredsløbsrige, er dette, at væsenet er hundrede procents i kontakt med sine ønsker og begær.Det har overvundet de betingelser, der krævedes, for at det kunne få indpas i riget.Det har her ikke mere nogen kamp.Det er ikke mere forbundet med nogen besværlighed for det at være i kontakt med det pågældende riges idealer. Men efterhånden som mættelsen skrider frem, begynder utilfredsheden med den gældende livsform eller det "lys", det lever i.Og længselen efter det næste riges idealer begynder at udvikle sig.Men samtidig med denne længsel eller dette begær begynder også udviklingen af disse nye idealers organismetilstand at gøre sig gældende i den gamle krops- eller organstruktur, der derved i tilsvarende grad begynder at degenerere.
Tilbage til forsiden
Forrige