Kærligheden til afkommet er næstekærlighed i sin mest latente form og båret af selviskhed
1594. Da væsenernes forplantning organisk er indlagt i den seksuelle tilfredsstillelse, kommer disse væsener således til rent automatisk at befordre artens beståen i kraft af deres seksuelle nydelse. Men ved således at lade væsener vokse ud af forældrenes eget kød og blod, opstår her de allerførste spæde spirer til en interessesfære, der ligger udenfor den rent kønslige besiddelse af det andet køn. Denne interessesfære giver sig udslag i en beskyttelsestrang af afkommet, indtil dette er blevet så fuldvoksent, at det kan klare sig selv. Denne form for interesse og kærlighed overfor væsener, uafhængigt af køn, er spiralkredsløbets eller de højeste verdeners "næstekærlighed" i latent tilstand, ja så latent, at den her kun kan befordres på en bærebølge af "selviskhed". Den forekommer således her i virkeligheden blot som en fortsættelse af væsenernes egen selviske natur eller kærlighed til dem selv og den heraf følgende trang til beskyttelse af deres eget kød og blod, selv om dette i form af afkom er udskilt fra deres egen fysiske krop. Denne "forældrekærlighed" er, som vi senere skal komme tilbage til, kun en sjælelig fortsættelse af svangerskabet.
Tilbage til forsiden
Forrige