Hvorfor had og mordlyst bliver det hundrede procents maskuline væsens højeste dyder og moralgrundlag
1596. For et "maskulint" væsen i renkultur bliver livet således meget lidt kompliceret. Der kan kun eksistere én eneste absolut hovedinteresse i dets bevidsthed. Og denne hovedinteresse er fuldbyrdelsen af dets egen selvopholdelsesdrift. Da et sådant væsens art består af samme slags "maskuline" væsener i renkultur, der ligeledes ifølge deres organiske struktur umuligt kan have anden interesse end netop fuldbyrdelsen af deres egen selvopholdelsesdrift, vil man kunne forstå, at denne fuldbyrdelse, som er en livsbetingelse for dem, kun kan eksistere med deres liv som indsats, og i særdeleshed da situationen i samme sfære er således tilspidset, at væsenerne ligeledes organisk er tvungne til at betragte andre væsensarters fysiske organismer som føde. Arterne må derfor stræbe hinanden efter livet og bliver derved dødsfjender. Had og mordlyst bliver livsbetingende egenskaber og er det hundrede procents "maskuline" væsens højeste dyder og moralgrundlag. En hvilken som helst art af egenskaber i retning af en blidere og mere medfølende natur vil udelukkende kun betyde en svækkelse og underminering i et sådant væsens bevidsthed. Det måtte således være at opfatte som abnormt eller umoralsk i samme grad, som det hældede til blidhed og medfølelse i stedet for til brutalitet og nedsabling.