Livets Bog, bind 5
Den sjælelige fødsel. "Indvikling" og "udvikling"
1607. Denne "sjælelige fødsel" er nemlig ikke som den fysiske en slags lynproces, der normalt kun varer nogle få øjeblikke. Den "sjælelige fødsel" er en proces, der begynder at finde sted samtidigt med den fysiske fødsel og varer ved lige til væsenet har nået skelsår og alder, hvilket igen vil sige: har nået sin "manddom". Hos dyrearter af lavere natur kan fosteret allerede klare sig selv, så snart den fysiske fødsel er overstået. Her er den "sjælelige fostertilstand" så at sige ophørt samtidigt med den fysiske fødsel. Når den har kunnet ophøre så brat og hurtigt hos disse væsener, skyldes det den omstændighed, at nævnte væseners sjælelige tilstand i indeværende spiralkredsløb endnu er af et meget lille eller elementært omfang, samtidigt med at deres ydre fysiske livsfunktioner er så enkle eller simple, at de helt har kunnet udvikles til selvstændige automatfunktioner, der kan træde i funktion straks ved den fysiske fødsel. De fysiske livsfunktioner er her således mere selvstændige underbevidsthedsfunktioner end hos de i udviklingen længere fremskredne væsener. Jo mere udviklet væsenerne bliver på det fysiske plan, desto mere bliver de fysiske livsfunktioner til vågne dagsbevidsthedsfunktioner for så derefter, når væsenet i udviklingen har passeret kulminationen i fysisk tilværelse, igen at overgå til at blive underbevidsthedsfunktioner. Det er denne funktionernes overgang fra dagsbevidstheden til underbevidstheden, der åndeliggør væsenet eller mennesket, medens det altså er det omvendte, der er tilfældet, sålænge de fysiske livsfunktioner overgår fra underbevidstheden til dagsbevidstheden. Det er ved denne sidste overgang, at det levende væsen bliver fysisk, bliver "indviklet" i materien, bliver ét med materien, medens det er ved den førstnævnte overgang, at væsenet bliver "udviklet", bliver ét med ånden.