"Den højeste ild" er Guddommens og gudesønnens flammesværd. Den er eventyrenes tryllestav
1609. Idet "den højeste ild" omdanner det levende væsen til et enpolet væsen og dermed gør "feminisme" og "maskulinisme" til specielle kropslige væsenstilstande, opretholdes det levende væsens adgang til at opleve modsætningen til sin virkelige evige identitet. Uden denne oplevelse ville det aldrig nogen sinde opleve denne sin identitet. Thi det mentale mørke er jo udelukkende det eneste materiale, ved hvilket det kan markere sin virkelige lystilværelse. Kun med "det skabte" kan det "ikke skabte" markeres. Kun med "tiden" og "rummet" kan "evigheden" markeres. Kun med "døden" kan "livet" markeres og derved blive tilgængeligt for sansning eller oplevelse. Den højeste ild er altså en foreteelse, ved hvilken al skabelse, al sansning, al oplevelse af livet bliver til. Den er Guddommens såvel som gudesønnens levende "flammesværd". Den er eventyrenes "tryllestav". Det er den, hvormed "troldmanden" forhekser kongesønnen eller prinsessen. Og det er den, hvormed den lyse reddende "fe" eller "engel" hæver fortryllelsen og bringer såvel den forheksede prins som prinsesse tilbage til lyset og virkeligheden eller til deres oprindelige kongeværdighed.
Tilbage til forsiden
Forrige