1611. Da de levende væsener er evige væsener, er der ikke til dem knyttet nogen begyndelse og afslutning. Vi har derfor i vor kosmiske analyse her ikke kunnet begynde ved nogen "begyndelse" af de levende væseners evige liv. Vi har kun kunnet begynde vor kosmiske analysering på det sted i spiralkredsløbet eller i væsenernes evige eksistens eller liv, hvor de fra en tilværelse som lysende gudesønner i lysets rige levede sammen med Forsynet eller Guddommen, deres evige Fader, og blev forvandlede til kosmisk set "døde" væsener, hvis forhen så strålende kosmiske bevidsthed indskrumpede til en livsoplevelse baseret på en total uvidenhed om deres eget evige jeg og de love, på hvilke verdensaltet eller det sande lys er baseret. Vi har sat ind der, hvor "Adam" var hundrede procents maskulin og "Eva" tilsvarende feminin, og hvor skabelsesprocessen var til fordel for gudesønnens nedsænkning i helvedes mørke, hans vandring til dødsrædslens, sorgens og lidelsens hjemsted, til udslettelsen af erindringen om hans høje identitet med evigheden. Hvorledes væsenernes tilværelse var i lyset, skal vi komme tilbage til, når vi har færdiganalyseret gudesønnens oplevelse af og færd igennem dødsriget.