Skabelsen af Guddommen i jordmenneskets billede kulminerer og afslutter med det kirkeligt, kristne verdensbillede
1615. Den fra dyret nedarvede tendens til at rette bevidstheden imod Forsynet, når man var i livsfare, var altså her hos mennesket blevet en levende dagsbevidst detaljeret forestilling, der igen kom til at danne fundament for den religiøse kultus. Efterhånden som menneskene udviklede sig, blev denne kultus også udviklet, omdannet og tilpasset til de nye udviklingstrins forestillingskredse. Derved kom begrebet om Forsynet eller Guddommen således til at skifte form. Det ligesom blev mere og mere klart. En dybere indsigt kom med udviklingen til at gøre sig gældende. De mange "guder" blev til én, og de mange "djævle" blev ligeledes til én. Og fundamentet for den religiøse kultus blev til verdensbilledet i opfattelsen af "Gud" og "satan", hvilket blandt andet vil sige: det kirkelige "kristne" verdensbillede.
Tilbage til forsiden
Forrige