Det materialistiske væsen og dets hjælpeløshed overfor dets egen psyke eller sjælelige side og dets opdagelse af nødvendigheden af et forsyn
1617. Al religiøs indstilling eller troen på en guddom, troen på et evigt liv, troen på reinkarnation og karma er således for den materialistiske forsker umuligt at opfatte som realiteter. Han har ingen instrumenter eller metoder, ved hvilke han kan undersøge, måle og veje disse foreteelser. Det bliver derfor selvfølgeligt for ham at opfatte disse som overtro. Han er i forhold til det religiøst troende menneske således et "gudløst" væsen. Samtidigt med, at han har fået en stor viden og stadigt tilegner sig mere viden på det materielle område og bliver beriget med en heraf opstået stor materiel kunnen i retning af at lade elementerne igennem store kraftmaskiner arbejde for sig, er han blevet uden støtte for den i dybet af hans psyke eller ånd fra dyret nedarvede tendens til indstilling imod Forsynet. Medens det religiøst troende menneske igennem sine forestillinger, sin faste tro på et forsyn har støtte for sin ånd, er det materialistisk indstillede væsen helt hjælpeløst, når det kommer ud for psykiske eller sjælelige storme eller oprør. Samme væsen er på dette felt nu lige så blottet som "dyret". Dets organiske indstilling til Forsynet kan kun komme til udløsning ved en eventuel livsfare eller i en ulykkeskrise i dets skæbne, hvor dets materialistiske viden og kunnen såvel som al anden hjælp i form af andre menneskers sympati eller velvilje intet formår. I denne sjælelige eller psykiske, hjælpeløse situation kommer den fra fortiden nedarvede tendens atter frem, men naturligvis i et mere kultiveret sprogmæssigt råb om hjælp end den uartikulerede lyd, igennem hvilken den samme tendens kommer til udløsning igennem dyrets angstskrig. En sådan materialist er altså i forhold til det religiøst indstillede menneske, som før nævnt, at betragte som "gudløst". Det erstatter denne "gudløshed" med sin glæde over sine forskningsresultater og den heraf følgende fysiske, materialistiske viden og kunnen, det være sig som en dygtig håndværker, en stor opfinder, sagfører eller læge, en stor forretningsmand eller anden på materiel viden og kunnen baseret position. Og det er således kun, når han kommer i den førnævnte pinlige situation, hvor ingen af disse stillinger eller de på dem opretholdte fysiske positioner kan beskytte ham, at han opdager, at han har brug for et forsyn, og i råbet til dette forsyn søger at skaffe sig den redning eller udvej, som intet andet steds for ham var at finde.
Tilbage til forsiden
Forrige