1625. Men hvem lever her i en hundrede procents opfyldelse af ægteskabsplanets livsmoral? – Det officielle ægteskab er ganske vist endnu almengældende, men det er knapt så almengældende at opfylde den overleverede "kristelige" ægteskabsmoral. Er det ikke med ægteskabet som med folkekirken? – Det er almengældende at være i folkekirken, men hvem opfylder denne kirkes moralforskrifter? – Hvem går i kirke hver søndag, hvem bandlyser forlystelsessteder, danseinstitutter og nattelivet eller andre efter "kristelige" begreber obskure steder og traditioner? – Jo, det legale ægteskab med dets bryllupsceremonier er i stor udstrækning kun en ydre foranstaltning, der i mange tilfælde blot er forspillet til en skilsmisse. Når skilsmisserne undertiden stiger til 40 procent, ser det ikke ud til, at "manden forlader fader og moder og holder sig til sin hustru", med hvem han skulle være "ét kød", ligesålidt som det ser ud til, at kvindens "attrå" er til den mand, hun er gift med og som skulle "herske" over hende. De talrige ægteskaber, der indgås af og med fraskilte, tyder heller ikke på respekt for det overleverede moralbud, der siger, at "den, der tager en fraskilt til ægte, han bedriver hor". Og hvem kender den virkelige kulminerende lykke i ægteskabet fra andet end den korte periode i det autoriserede ægteskab, der kaldes "hvedebrødsdagene"? – Er den øvrige periode af et helt livs ægteskab ikke i mange tilfælde mere en tvungen end en frivillig sammenknytning af parterne, grundet på, at der er blevet børn i ægteskabet og af frygt for folks mening eller skandale, såvel som økonomiske grunde også kan spille afgørende ind. Og endelig er der også et overordentligt stort antal af jordmennesker, der slet ikke søger "kirkevielse", men blot søger borgmesterens eller overpræsidentens velsignelse, rent bortset fra de hundreder af par, der blot for tiden "går med hinanden" for så senere, når samlivet bliver kedeligt, igen hver især at "gå med" en ny seksuel partner og således fortsættende. Og hvad med prostitutionen? – Er den ikke også undertiden at forefinde maskeret som ægteskab? – Tror man ikke, der forekommer tilfælde, hvor kvinden i ægteskabet mere søger en økonomisk forsørgelse end en ægtefælle, og tilfælde, hvor manden på samme måde i ægteskabet mere søger en "rig arving" end en hustru? – Og hvad med den officielle prostitution, hvor mænd og kvinder har gjort de kønslige principper til levevej. Hvor står et sådant væsen? – Ja, det er ikke for at bebrejde de forskellige personer indenfor de her angivne kønslige eller seksuelle situationer, at disse eksempler på afvigelser fra den overleverede kirkelige ægteskabsmoral her er fremført, men udelukkende for at vise, at ægteskabet ikke er og ikke mere kan være et urokkeligt sikkert livsfundament for alle mennesker.