Livets Bog, bind 5
Jordmenneskeheden er det mest ulykkelige væsenssamfund på jorden
1627. Men rent bortset fra denne degeneration af det fra dyreriget nedarvede parringssystem og dermed undergangen af det såkaldte "fuldkomne ægteskab", har degenerationen også et væld af andre symptomer, nemlig i alle de perverse, abnorme eller sygelige seksuelle tilstande, der havner i alle former for sadisme og lystmord. Med alle disse seksuelle foreteelser i betragtning kan det ikke nægtes, at vi her står overfor en seksuel "mørketid", ligesåvel som vi befinder os i en fysisk eller intellektuel mørketid. Det dræbende princip med dets myrderier og lemlæstelser, sorger og ulykker, nød og elendighed, religiøs og politisk intolerance plus ovennævnte seksuelle degeneration stadfæster eller dokumenterer således, at jordmenneskeheden er det mørkeste eller mest ulykkelige væsenssamfund på jorden. Dyrene forfølger og myrder ganske vist også hverandre, men det er kun i en naturlig selvopholdelsesdrift. Rovdyrene må have kød for at leve. Men menneskene myrder og dræber, ikke af livsbetingelse, men af ærgerrighed, havesyge og intolerance. De har ingen absolut livsbetingende begrundelse for deres forfølgelse, røveri og plyndring, deres albuen sig frem på andres bekostning, deres krige og kulturødelæggelser, deres racehad og brødnid. Menneskeheden ejer hele jorden, som i virkeligheden er så overdådig rig og fyldt med kolossale livsbefordrende muligheder, at jordmenneskeheden selv med det dobbelte antal individer kunne leve både sorgløst, paradisisk eller befinde sig i en kulturepoke af fantastiske højder i forhold til den kælder- eller slamtilværelse, den i dag som invalid famler sig frem igennem.