Med kendskabet til mørket har jordmennesket alle forudsætninger for at kunne få klarhed over verdensstrukturen
1628. Den største kendsgerning for det store flertal af jordmenneskene i dag vil derfor være den, at livet er mørkt, trist, ja, så trist, at det endog befordrer livslede og selvmord. Midt i al menneskehedens famlen og søgen efter åndelig viden har den altså fået et urokkeligt fundament eller holdepunkt for sin åndelige søgen eller sjælelige forskning. At den menneskelige mentalitet kulminerer i mørke er således en absolut håndgribelig kendsgerning eller viden. Med denne viden som udgangspunkt har det intellektuelle jordmenneske alle forudsætninger for rent intelligensmæssigt at komme til fuld klarhed over verdensstrukturen. Livet eller naturen fortæller nemlig for den intellektuelle forsker alt om sig selv. Og da denne tale er en detaljeret fortælling om mørkets natur, mission og plads i verdensplanen, bliver denne fortælling ligeledes en fortælling om lys, om kredsløb og verdensorden. Og uden forståelse af denne livets egen fortælling eller tale vil en virkelig indsigt i livets struktur eller verdensordenen være absolut umulig. Det er herfra alle de største vise med Kristus i spidsen har deres viden. Det er her, man oplever "den hellige ånd" eller "den højeste ild".