Livets Bog, bind 5
Jordmenneskeheden har forlængst fået brug for "slangen" eller verdensgenløsningsprincippet til at vejlede sig ind i lyset, ligesom den engang havde brug for nævnte princip til at vejlede sig ind i mørket
1632. Dette Adams og Evas "syndefald" er således ikke noget, der blot forekom engang i en længst forsvunden fortid, men er derimod et symbolsk udtryk for hele den tidsperiode, som netop har sin kulmination i de mørke foreteelser, der i dag har lagt så mange af verdens store byer eller kulturcentrer i ruiner og gjort millioner og atter millioner af mennesker ulykkelige. At menneskene nu forbander mørket og kalder det "syndefald" og "ragnarok" eller "helvede" og begynder at stræbe efter humanitet og derfor befinder sig vaklende imellem humanitet eller næstekærlighed og hadets eller krigens manifestationer viser, at de har passeret kulminationen af mørket. Man er forlængst blevet mættet af den væremåde, som Adam og Eva i sin tid hungrede så stærkt efter, og som slangen hjalp Adam og Eva ind i. Man længes efter modsætningen og begår meget ofte mørkets handling i den tro, at man dermed kan skabe retfærdighed eller en lysets tilværelse. Og menneskene har forlængst fået brug for slangen (verdensgenløsningen) til at vejlede dem ind i lyset, ligesom den engang vejledede dem ind i mørkets tilværelse.