Den seksuelle poltilstand betinger "den kosmiske døds" såvel som den "kosmiske bevidstheds" højeste fremtræden og alle livsstadierne herimellem
1635. Den lille del af det virkelige seksuelle hovedprincip, der udgør jordmenneskets forplantningsprincip, er kun en latent rest af "den højeste ild", som nødvendigvis måtte bevares i det levende væsen, hvis det ikke skulle blive totalt bevidstløs eller livløs og således komme til at repræsentere en virkelig eller absolut død. Hvis den seksuelle ild helt kunne slukkes, hvordan skulle den da igen blive tændt? –Den kosmiske bevidstløshed kan altså kun synke ned til det stadium, der repræsenteres af hankøns- og hunkønstilstanden. Med kulminationen af hankønstilstanden og hunkønstilstanden eller de to seksuelle polers uligevægtstilstand i det levende væsen har den kosmiske død eller bevidstløshed nået sit maksimum, medens bevidsthed eller oplevelse af liv har sin allerhøjeste udfoldelse eller kulmination i de samme to polers ligevægt eller jævnbyrdighed i samme væsen. Imellem disse to yderpoler forekommer alle former for livsoplevelse, både de dyriske og de menneskelige, både de primitive og de intellektuelle, både de ufuldkomne og de fuldkomne. Det levende væsens bevidsthed eller livsoplevelse er således en bevægelse fra og til disse to yderpoler og bliver dermed en vandring fra primitivitet til intellektualitet og herfra og frem til primitivitet og så frem til intellektualitet og således fortsættende i al evighed. Oplevelsen af livet er derved en permanent vandring imellem ufuldkommenhed og fuldkommenhed, en vandring frem og tilbage fra mørke til lys og fra lys til mørke osv. Det levende væsens liv bliver derfor stadier i lys og mørke, stadier i viden og uvidenhed, stadier i bevidsthed og bevidstløshed.
Tilbage til forsiden
Forrige