Hvorfor den evige livsoplevelse betinges af en "ubehagstilværelse" og en "behagstilværelse"
1649. Men for at denne behagsfornemmelse eller velværetilstand kunne blive mulig, måtte der skabes et begær efter denne, ved hvis tilfredsstillelse velværet kunne blive en oplevelse. Men for at begæret kunne blive muligt, måtte væsenet bringes i en tilstand af ubehag, af disharmoni eller af sådanne detaljer, der er en modsætning til velværet. Hvordan skulle begæret efter og evnen til at fornemme velværet ellers blive til? –Livsoplevelsen betinges således af en "ubehagstilværelse" og en "behagstilværelse", en mental "mørkets tilværelse" og en mental "lysets tilværelse". Det evigt levende væsen må altså, for at kunne bevare en permanent eller evig livsoplevelse, en lysets og harmoniens livsform og salighed, underkaste sig en dødens og mørkets, en disharmoniens og lidelsens livsoplevelsesform. Det må opleve ulykken for at kunne erkende lykken. Det er det samme princip, der betinger al relativitet eller dette, at noget skabt kun kan opleves eller sanses i forhold til noget andet skabt. Livsoplevelsen må således nødvendigvis bestå af alle kontraster eller toner mellem lysets og mørkets, behagets og ubehagets yderste poler.
Tilbage til forsiden
Forrige