Martinus: Livets Bog, bind 5, stk. 1651

1651. Væsenernes kønstilstand er altså ikke permanent. Da de to poler hver især befinder sig i en evig rytme eller bevægelse, hvilket her vil sige: forvandling fra en latent til en kulminerende tilstand og tilbage igen, kan væsenerne umuligt blive ved med at være "hankøns-" og "hunkønsvæsener". For at være et hundrede procents "hankønsvæsen" må den maskuline pol i væsenet kulminere, og den feminine pol være i en latent tilstand, medens det omvendte er en betingelse, for at det kan være et hundrede procents "hunkønsvæsen". Disse to polkonstellationer i hankøns- og hunkønsvæsenet er ikke permanente, men forandrer sig således, at den kulminerende pol efterhånden stagnerer, taber noget af sin kraft, medens den modsatte pol efter sin mindsteudfoldelse tager til i kraft, således at de to poler i væsenet tilsidst bliver jævnbyrdige overfor hinanden. I denne tilstand er individet nu blevet til et væsen, hvis modsatte pol er ligeså medbestemmende i dets sanse- og oplevelsestilstand og den deraf affødte viljeføring som den ordinære pol. Da den samme udvikling foregår i begge de to køns struktur, således at de to poler i hvert af væsenerne bliver jævnbyrdige, ophører "hankøns-" og "hunkønstilstanden". Et væsen, i hvilket de to seksuelle poler er jævnbyrdige, er hverken "mand" eller "kvinde". Og vi har her for os en helt ny væsenstype. Den jordiske mand og kvinde er altså i kraft af deres seksuelle struktur på vej til en helt anden oplevelsestilstand end den, de nu repræsenterer. Men da de seksuelle poler i begge væsener efter denne udvikling blomstrer i jævnbyrdighed, udgør de nævnte væsener i denne tilstand et helt "nyt køn". At dette "nye køn" har sine egne særlige love og livsbetingelser, ligesåvel som "hankønnet" og "hunkønnet" har sine, er selvfølgeligt. Intet i livets kosmiske struktur er kaos eller tilfældighed. Alle foreteelser i nævnte struktur har sin ydeevne. Men denne ydeevne kan kun være et resultat af opfyldte særlige betingelser.

Forrige

Næste