Nødvendigheden af skabelsen af en modsætning eller kontrast til individets evige tilværelse
1654. At der må flyde meget blod i verden under disse omstændigheder er selvfølgeligt. Men er det ikke ligeså selvfølgeligt for det højintellektuelle menneske, at denne ordning i verdensstrukturen umuligt kunne undværes? –Hvordan skulle det levende væsen opdage livet eller i det hele taget være levende, hvis ikke der i verdensstrukturen forefandtes noget, ved hvilket dets eget liv kunne markeres? –Kan det gøres på anden måde end netop ved skabelsen af dets modsætning eller kontrast? –Den højeste opgave i verdensstrukturen og dermed i det levende væsen er således i første instans at skabe en modsætning eller kontrast til det absolutte liv. Men en modsætning eller kontrast til den virkelige eller evige livsoplevelse kan jo kun være en uvirkelig eller timelig oplevelse. Vi ved allerede igennem "Livets Bogs" tidligere kosmiske analyser, at "jeget" og "dets skabeevne" og dets heraf frembragte resultat "det skabte" er evige foreteelser. Og da de er uadskillelige og dermed danner den enhed, der udgør "det levende væsen", er dette væsen altså evigt eksisterende. Men hvordan skulle denne evige eksistens blive til oplevelse for samme væsen, hvis ikke denne oplevelse var baseret på love, der kunne overtrædes og livet derved forringes så meget, at det blev muligt for væsenet at forstå evigheden og uendeligheden, som er dets egen allerhøjeste identitet? –
Tilbage til forsiden
Forrige