Livets Bog, bind 5
Halvvæsenets oplevelse af dets seksuelle akts kosmiske natur er ligeså elementær eller instinktmæssig som plantens oplevelse af det fysiske plan
1661. I kraft af deres organiske struktur som "halvkønsvæsener" kan de kun dagsbevidst erindre sig akten som en altoverstrålende fysisk nydelse, udelukkende baseret på den seksuelle berøring med det modsatte køn. Denne akt bliver således for de pågældende væsener i virkeligheden kun en instinktmæssig oplevelse, en slet og ret fysisk "behagsoplevelse" uden kosmiske detaljer eller analyse. Det er rigtigt, at samme akt af digtere, forfattere og andre kunstnere er højt lovprist eller besunget som noget guddommeligt eller det højeste attråværdige i livet, men her må vi huske på, at virkelige kunstnere ikke mere er "halvkønsvæsener" i renkultur, selv om de endnu kun kan opfatte det modsatte køn som objektet for deres seksuelle interessesfære. Men deres kunstneriske evner afslører, at de er ved at passere ud af "dødssfærens" kulminationszone, idet de begynder at få "kosmisk liv". "Kunsten" er nemlig i sig selv intet mindre end "kosmisk liv". Og det er i kraft af dette liv eller denne vågnende sansetilstand, at de nævnte væsener har kunnet fornemme og lovprise "halvkønsvæsenets" parringstilstand som noget højere og mere guddommeligt end en slet og ret fysisk behagsfornemmelse.
      Men det kulminerende "halvkønsvæsen" kan som nævnt kun opleve parringsakten som en blot og bar fysisk behagsfornemmelse. Det står overfor den seksuelle akts kosmiske natur næsten på samme måde, som planten står overfor fornemmelsen af den fysiske verden. Planten kan ifølge sin endnu uudviklede organiske struktur udelukkende kun opleve den ydre fysiske verdens virkning på sin organisme eller sit sansesæt som en behags- eller ubehagsanelse. Hvad årsagen er til denne begyndende fornemmelse af behag eller ubehag, kan planten ikke dagsbevidst opleve. Den befinder sig ganske vist kropslig set på det fysiske plan, men dette plans virkninger kan den som nævnt kun sanse som en detaljeløs behags- eller ubehagsanelse. Planten har nemlig, som tidligere nævnt i "Livets Bog", sin dagsbevidsthed i salighedsriget. På samme måde som planten, kropsligt set, oplever behags- og ubehagsanelser eller fornemmelser fra et andet plan uden at være vågen dagsbevidst i disse oplevelsers sande årsager, således oplever "halvkønsvæsenet" igennem sin seksuelle akt den overjordiske eller åndelige verdens reaktioner som en "behagsfornemmelse" uden nogen som helst viden om, at denne skyldes dets egen organiske eller kropslige rodfæstning i en verden udenfor den, det er vågen dagsbevidst i. "Halvkønsvæsenet" står således overfor oplevelsen af den kosmiske eller åndelige verden på samme mentale uformuende måde, som planten mentalt uformuende står overfor den fysiske verden.