1663. Vi kom altså dertil i vor analyse, hvor væsenet af kredsløbsprincippet eller "den højeste ild" blev omdannet til et "halvkønsvæsen", der samtidigt grundet på sin bevidsthedsindskrænkning blev et geni i at overtræde livslovene, blev den højeste ekspert i at skabe kontrast til lyset. Og således opfyldte væsenet det guddommelige formål at kunne skabe den absolut livsbetingende mørkets reaktion, i kraft af hvilken lyset kunne markeres på en sådan måde, at det kunne blive tilgængeligt for sansning. Men foreløbig er dette guddommelige geni, denne ekspert i frembringelse af det materiale, der skal markere lyset og dermed danne muligheden for individets oplevelse af sin egen evige tilværelse, sin egen evige væren som ét med Guddommen, livets behersker, tidens og rummets skaber, kun et kosmisk set "dødt" væsen. Det har oplevet at "dø døden". Det kulminerer i nydelsen af "kundskabens træ" og er derfor, som "Bibelen" udtrykker det, "uddrevet af paradiset", vist bort fra "livets træ". Med mangelen af kosmisk viden og som geni i at skabe mørkets kontrast er det klart, at væsenet måtte komme til at opfylde den forjættelse, som Gud udtalte til "Adam" og "Eva" (den jordiske menneskehed), der går ud på, at jorden skulle være forbandet. Der skulle være megen kummer og lidelse. Kvinden skulle føde sine børn med smerte, medens adgangen til det daglige brød, til livsfornødenhederne kun skulle være muligt igennem sveddryppende anstrengelser. Og den guddommelige forjættelse overdrev ikke. Adgangen til brødet, til livet blev ikke blot sveddryppende, den blev i allerhøjeste grad bloddryppende. Det blev en livsbetingelse at dræbe for at leve. Og dermed var den guddommelige befaling, "der vorde mørke", fuldbyrdet. At denne mørkets skabelse eller fuldbyrdelse i den guddommelige verdensstruktur virkelig er en hundrede procents kærlighedsforanstaltning bliver her til en lysende, urokkelig kendsgerning for den højintellektuelle forsker. Vi er her kommet til løsningen af selve mørkets mysterium, såvel som til løsningen af selve "mandens" og "kvindens" eller "han-" og "hunkønnets" mysterium, dets princip og mission. Vi er kommet til en urokkelig erkendelse af, at den guddommelige vilje ikke blot var "Bibelens" udtryk: sætningen, "der blive lys", men at denne guddommelige vilje også allerede forinden må have udtrykt befalingen: "Der vorde mørke".