Hvorfor religionerne ikke kan frelse menneskeheden
1665. Men da en sådan mental tilstand stadig lader individet være et kampvæsen, en kriger, en dræber eller morder, vil religionerne umuligt kunne frelse menneskeheden, ligesom det naturligvis heller aldrig nogen sinde, kosmisk set, har været deres opgave. De er kun beregnet som en bro over til en endnu højere liggende livsindstilling, som sluttelig kan give individet adgang til det "paradis", af hvilket det engang blev "uddrevet". Dog har "Bibelen" og de øvrige førende religiøse overleveringer i verden ikke kunnet undgå at måtte henvise til selve mørkets skabelse i form af beretningen om "slangen" og "syndefaldet", men kun til gunst for denne tidsepokes undergang. Og vi ser derfor i de religiøse beretningers og traditioners fremtræden i lysets favør den første begyndende tilblivelse af den form for en mental epoke, der skal bringe individet i kontakt med Guds sidste befaling: "Der blive lys". Og det er denne epokes begyndende traditioner i det jordmenneskelige sind, der efterhånden erkendes som "det gode".