1669. Denne væsenets lysoplevelse eller fornemmelse af den overjordiske verden er så sparsom i forhold til selve paradiset, at den kun er at ligne ved en lille lysstråle, der igennem en lille utæthed eller sprække i en dør, siver ud fra en overdådig oplyst festsal. Så langt borte fra himmeriges rige, paradiset eller den fuldkomne, totale livsoplevelse er det kulminerende halvkønsvæsen. Det lever i det mørke rum udenfor paradiset eller det virkelige livs strålende festsal. Og kun igennem den lille sprække i døren ind til denne festsal har det adgang til lyset. Det er således i virkeligheden lukket ude fra livets festsal eller selve livsoplevelsens kulmination. Men igennem sin væren "ét kød" med et halvkønsvæsen af modsat art har det altså adgang til den sparsomme lysstråle i dørsprækken ind til festsalen. At det i mørket klamrer sig til denne lille lysstråle, er ikke så mærkeligt. Det er den eneste virkelige detalje eller kontrast til mørket og det eneste lys, i kraft af hvilket de sparsomme andre detaljer i det mørke rum kan ses. Alle detaljer i nævnte mørke rum, hvilket vil sige: de kulminerende halvkønsvæseners fysiske verden, bliver derfor udelukkende kun præget og farvet af den lille lysstråle. Da denne dørsprækkens lys er parringsakten, eller dette at være "ét kød" med et halvkønsvæsen af modsat art, er det kulminerende halvkønsvæsens verden således kun en parringsverden. Alt i denne verden drejer sig udelukkende kun om artens forplantning, ægteskab eller parring. Alle tanker, instinkter eller anelser drejer sig absolut om at komme til den livsvigtige stråle i dørsprækken. Hvis man ikke kan komme til den, er man helt i mørket. Det, der derfor først udviklede sig i væsenet på dets vandring nedad mod mørket, bort fra paradiset, var organer, der kunne reagere overfor det paradisiske lys og overføre den overjordiske velværefølelse til oplevelse i det fysiske legeme. Og ved den stadige tiltrækning til lysstrålen i mørket fra paradiset blev de organer efterhånden bygget op, der i dag udtrykkes som "forplantnings-" eller "kønsorganer". De er således de første oplevelsesorganer, igennem hvilke paradislyset kunne opleves på det fysiske plan.
Tilbage til forsiden
Forrige