1672. Så overdådig en rolle spiller organerne for "den højeste ild" i det levende væsens fysiske legeme. Og dog bliver disse organer i virkeligheden af det almene jordiske menneske betragtet som noget nedværdigende, noget man ikke kan være bekendt at nævne, noget der må tildækkes. "Figenbladet" er stadig aktuelt. "Adam" og "Eva" føler sig endnu "nøgne". Ja, denne "nøgenhed" er, af grunde vi senere skal komme tilbage til, blevet til en "skamfølelse" af sådanne dimensioner, at man har følt sig foranlediget til at skjule den ved lov og ret. Det er altså blevet strafbart ikke at holde disse sine højeste organer skjult. Det er "uterlighed" og "krænkelse af blufærdigheden" åbenlyst og ugenert at tale om disse organer på samme måde, som man åbenlyst og ugenert taler om de andre organer, ens fysiske organisme består af. "Figenbladet" er efterhånden blevet til "sædelighedspoliti", "fængsel" eller "straf". At man er udstyret med disse organer for livets fortsættelse, disse organer for oplevelsen af paradiset på jorden, for oplevelsen af den højeste salighed i tilknytningen til et andet væsen, hvilket igen vil sige: evnen til at komme i kontakt med universet eller verdensaltets grundtone eller bølgelængde, er altså blevet en kilde til en hel sfære af forestillinger, et særligt bestemt tankeklima, der er alt andet end "paradisisk". Ja, er det ikke netop den sfære, der hedder "helvede". Og er det ikke netop i dette tankeklima, vi finder alle eksisterende årsager til krig, ulykke og lidelse. Og er det ikke også indenfor det samme tankeklima, vi finder alle mulige sindsforvirrede følelsestilstande og opfattelser af seksualisme? – Er det ikke her, vi finder jalousidramaer i alle nuancer og afskygninger? – Er det ikke her, vi har de ulykkelige ægteskabers zone med utroskab og skilsmisser i mangfoldighed? – Er det ikke her, vi har prostitutionen, dette køb og salg af seksuel tilfredsstillelse, dette køb og salg af paradiset på samme måde, som man køber en hvilken som helst handelsvare? – Er det ikke her, man i stor udstrækning ansvarsløst sætter børn i verden udenfor ægteskabet? – Er det ikke her, at væsenernes fosterdrab og flugt fra forældrepligten eller enhver ansvarsfølelse angående afkommet hensynsløst florerer? – Er det ikke indenfor den samme tankesfære, at alle mulige perverse, sadistiske laster og tilbøjeligheder er med til at formørke tilværelsen? – Er det ikke her, vi har hjemstavnen for psykopater, sindssyge og åndssvage? – I sandhed, frugterne af den højeste ilds organer er her blevet lidt anløbne. Den overjordiske nydelse, den himmelske ild er blevet til kvælende røg, slagger og aske. Det er ikke så mærkeligt, at nøgenheds- eller skamfølelsen er altbeherskende i jordmenneskets seksuelle sfære, og at man ikke er stolt af sine organer for "den højeste ild". Det er ikke så mærkeligt, at religionerne, reformatorer og moralister har påpeget seksualismen som det største "onde", som det urene, der totalt spærrer adgangen til "frelsen" og "saligheden". Det er ikke så mærkeligt, at man her har foreskrevet meget strenge ægteskabslove og begrænsninger af den seksuelle nydelse til absolut kun at være i befrugtningsøjemed og med vielsesattesten som eneste lovgyldigt pasvisum til paradiset.