1679. Men hele denne alverdens jordiske og overjordiske herlighed ville være en umulighed uden "den højeste ild". Og denne "ild" ville være uden nogen som helst værdi, hvis den ikke udløste sig som kredsløb, ligesom dette kredsløb igen ville være en umulighed, hvis ikke det eksisterede som et produkt af en vekslende halv- og helkønsdannelse. Da de jordiske mennesker sammen med så at sige alle de øvrige væsener på jorden befinder sig som "halvkønsvæsener", dominerer denne kønstilstand ganske naturligt de jordiske væseners bevidsthed. De jordiske væseners bevidsthed eller livssfære repræsenterer således et stadium i det kosmiske kredsløb, der vil være at udtrykke som "halvkønssfæren". Væsenerne er af legemsstruktur, som tidligere berørt, foreløbig "halvkønsvæsener". Denne deres organiske struktur bliver bestemmende for deres livsopfattelse, moral, sæder og skikke. Nævnte halvkønsstruktur betinger, som allerede læseren bekendt, ved sin seksuelle polkonstellation i det levende væsen en indskrænkning af livsoplevelsen. Den bringer denne væsenets oprindelige kosmiske oplevelsesevne ned til en latent tilstand, således at væsenet helt bliver ude af stand til at bevare sin viden om og sansning af sin egen udødelige og evige kosmiske tilstand og den hermed forbundne øvrige viden om universets og Guddommens sande struktur. Men en sådan organiseret, gradvis indskrænkning af livsoplevelsen eller bevidstheden er jo det samme som at være "døende". "Halvkønstilstanden" befordrer således "døden". At være et "halvkønsvæsen" er det samme som oplevelsen af at "dø døden" eller den bibelske bebudede virkning af "nydelsen af kundskabens træ". Sagde Gud ikke netop til de oprindelige væsener i "paradisets have", at de skulle "dø døden", fordi de havde nydt af "kundskabens træ"? –Men tror man, det var en "straf", de skulle lide? –Tror man, det var en hævnakt fra Forsynets side? –Tror man, den alkærlige og altgennemtrængende Guddom var kommet i affekt, kommet i en uligevægtstilstand analogt med et hidsigt menneske, når det slynger eder og forbandelser ud over sin næste eller på endnu mere drastiske måder lader sin vrede gå ud over sine omgivelser? –Ja, det kan ikke nægtes, at man i stor udstrækning indenfor verdensreligionerne opfatter væsenernes mørkesfære på denne måde. Man er alt for partisk overfor lyset til at kunne bedømme mørket retfærdigt, koldt og nøgternt. Man forstår således ikke, at mørket er et ligeså nødvendigt led i skabelsesprocessen som lyset, og at livsoplevelsen ville være total umulig, dersom mørket ikke eksisterede. Man forstår derfor ikke, at den bibelske paradisfortælling indeholder en okkult beretning om Guddommens indvielse eller velsignelse af væsenerne i paradiset til en kommende oplevelse af den fysiske verden eller det kosmiske spiralkredsløbs vinterzone. Denne velsignelse er senere blevet opfattet som "syndefald" med efterfølgende "forbandelse" og "straf" fra en fortørnet eller vred guddoms side. Men er det ikke netop "halvkønstilstandens" indvielse, der er fortalt os i beretningen om Guds skabelse af "Eva" eller "kvinden"? –Hvad er det for en operation, der foregår med "Adam"? –Han mistede et "ribben", af hvilket "kvinden" opstod. Med "kvinden" kom "syndefaldet", "uddrivelsen af paradiset", "jordens forbandelse" og de smertefulde barnefødsler og i det hele taget alle former for lidelse ind i tilværelsen. Med denne operation i paradiset åbnedes således vejen til mørket, den kosmiske bevidstløshed og den heraf følgende "dødssfære" eller "helvede".
Tilbage til forsiden
Forrige