Billedet af lammet og tigeren, der sover blidt ved siden af hinanden, symboliserer livet i "salighedsriget"
1685. "Salighedsriget" er således det sidste rige eller den sidste tilværelsesform i spiralkredsløbet, inden væsenet begynder sin tilknytning til inkarnationen i den fysiske verden. Den sidste vågne, dagsbevidste tilværelse i den ydre verden oplever individet altså i den guddommelige verden eller intuitionsriget. I salighedsriget er det som nævnt kun vågen, dagsbevidst i sine erindringer. Og det kan fra dette stadium i kredsløbet ikke opnå nogen vågen dagsbevidsthed i den ydre verden før igennem planteriget. Her viser det første morgengry af en dagsbevidsthedstendens sig i form af den tanketilstand eller mentale evne, der hedder "anelse", hvilket vi også allerede er kendt med igennem tidligere analyser i "Livets Bog". Vi har således her fundet den absolutte livszone, der ligger bag den bibelske betegnelse af "paradisets have". Vi har fundet skuepladsen for den allerførste begyndelse af Guds skabelse af "mennesket i sit billede". Når alle erindringer her er fremtrædende i "guldkopier" og opleves som guddommelig kærlighed eller som den markering af livet, igennem hvilket det er synligt, at "alt er såre godt", bliver billedet med lammet og tigeren, der sover blidt ved siden af hinanden, et glimrende symbol på den overjordiske harmoni, som her urokkelig er gældende.
Tilbage til forsiden
Forrige