Den "levende" materie og de tre "kosmos": mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos
1693. Den "levende" materie kan altså kun eksistere i kraft af, at dens stof består af selvstændige, vågne, dagsbevidste, levende væsener, der er knyttet sammen i en fælles struktur, i hvilken de udgør en indre gensidig hensigtsmæssig harmoni og et sammenhængende hele, dirigeret og opretholdt af et makrojegs begær og vilje. Det er en sådan kombination af levende væseners harmoniske samarbejde i en selvstændig helhed, opretholdt af et jeg, der udadtil udgør et "levende væsen" i en animalsk organisme. Denne animalske organisme, som altså består af levende animalske væsener i mikroskopisk tilstand, udgør igen sammen med andre animalske organismer af samme og beslægtede arter et tilværelsesplan. Dette tilværelsesplan udgør for det, i organismen herskende jeg, "mellemkosmos". De levende væsener, som udgør den animalske materie, organismen består af, udgør derimod et andet tilværelsesplan. Dette tilværelsesplan kender vi som "mikrokosmos". Vi får således her med to slags væsener at gøre, nemlig, de små væsener, som en mellemkosmisk, animalsk organisme består af, og de væsener, som behersker denne form for organismer, og til hvilken sidste væsensart vi selv hører. De små væsener kender vi fra "Livets Bog" som "mikrovæsener", medens de mellemkosmiske væsener jo udgør de væsener, der i al almindelighed plejer at være de eneste, man har villet acceptere som "levende væsener", nemlig: mennesker, dyr og i nogen grad planter. Alt andet i verden har man hidtil faktisk kun villet og kunnet forstå som "stof". Men derved har man også gjort det muligt at forstå både det "vegetabilske" og det "animalske stof".
Tilbage til forsiden
Forrige