Det er ikke så mærkeligt, at livsgådens løsning ikke kan findes i de "bevidstløse" eller "livløse" materier
1694. Og i den overtro, at man kan løse denne livets gåde i de "døde materier", altså i "mineralmaterien", jager man forbi "de levende mikrovæsener" og borer sig med sin forskerevne dybt ned i den materie, hvor "livet" slet ikke findes. At man her kun finder "kraftenheder" eller energicentrer i det uendelige, giver jo intet andet facit end stadig nye og endnu mindre og for materiel forskerevne endnu mere utilgængelige "døde" materiepartikler eller energicentrer. "Livet" ser man her ikke noget til. Der, hvor dette ikke manifesterer sig som "liv", kan man naturligvis ikke se "liv". Her vil selvfølgelig kun en "død" eller "livløs" verden, en verden bestående af blot og bar "bevægelse", åbenbare sig for tilskueren. Og denne bliver da her ganske uundgåeligt en tilbeder af "døden" i stedet for af "livet". Således bliver mikroverdenen for ham hovedsagelig en "død verden", selv om han her stadig ser "bevægelse", "kraft" og "energiudfoldelse". Og på samme måde ser han over sit hoved og omkring sig og under sig ligeledes kun et "livløst" makrokosmos. Når han ikke forstår makrokosmos, kan han heller ikke se, at dette kun er et højere tilværelsesplan i forhold til mellemkosmos, ligesom mellemkosmos er et højere tilværelsesplan i forhold til mikrokosmos. Ligeledes vil det være uforståeligt for et sådant væsen, at et makrokosmos må bestå af organismer for jeger, ligesåvel som mellemkosmos består af organismer for jeger eller "levende væsener", og at han (forskeren) selv er et "makrovæsen" for de mikrovæsener, der lever i hans organisme, ligesom han selv er stedet for et makrovæsen, hvis organisme består af hans egen verden, medvæsener, jord og himmel. Under de omstændigheder er det ikke så mærkeligt, at livsgådens løsning ikke kan findes ved blot at søge i den "livløse" eller "bevidstløse" materie. Livsgådens løsning er og kan kun være "liv" eller "bevidsthed". Og man må derfor søge efter den i de foreteelser, hvor "liv" eller "bevidsthed" i særlig grad er til stede eller tilkendegiver sig. Og det bliver altså ikke i de "døde", men i de "levende" materier, at vi må søge denne tilkendegivelse.
Tilbage til forsiden
Forrige