Livets Bog, bind 5
Forskellen på de "levende" og "livløse" materier
1695. Og forskellen på de "levende" og "døde" materier vil udelukkende kun være den, at de "døde" materier ikke er sammensat af "levende væsener", medens de "levende" materier udelukkende udgør en helhed, sammensat af lutter "levende væsener". Medens "mineralmaterien" udelukkende udgør en helhed eller et "stof", bestående af "livløse" kraftenheder, udgør den "vegetabilske" materie et "stof", der delvis består af "levende" og "livløse" kraftenheder. Derimod udgør den "animalske" materie et "stof", der udelukkende består af "levende" kraftenheder, hvilket vil sige: "levende væsener". Jordens samlede mennesker og øvrige animalske væsener, hvilket vil sige dens millioner af dyr, udgør altså tilsammen en bestemt masse eller helhed, der i jordklodens struktur fremtræder som en slags "stof". Jordens samlede plantevækster danner på samme måde en masse eller helhed, der også er at betegne som en slags "stof", ligesom jordens samlede mineralmaterie forlængst allerede er kendt som et særligt "stof". Men det er naturligvis kun fra et særligt bestemt mentalt udsigtspunkt eller i et særligt perspektivforhold, at disse materier sanses eller kan opleves som "stof". De jordiske mennesker og dyr, som udgør det første "stofs" særlige enheder, ser selvfølgelig ikke menneskeheden og den samlede masse af dyr som et særligt "stof". De ser netop "enhederne" eller "stoffets" særlige partikler og kalder dem "levende væsener". Ligeledes ser de heller ikke den samlede planteverden som et "stof". Her ser de også de enkelte "enheder" som dette "stof" netop består af, og kalder dem "planter". Anderledes er det med mineralmaterierne. Her ser de ikke de enkelte "enheder", som dette "stof" er sammensat af, men kun disses samlede masse. Og det er kun denne masse, de oprindelig er vante til at opfatte som "stof". Kun forskere eller videnskabsmænd er blevet i stand til at erkende enhederne i sidstnævnte stof. Og det er fra denne erkendelse eller kundskab, at vi kender begreberne: atomer, elektroner osv. hvilke jo er de kraftenheder, det omtalte stof består af.