Hvad der sker, når vegetabilske og animalske materier fryses
1701. En materies fremtræden som "levende" eller som "død" er altså blot et spørgsmål om dens gennemstrømning af "ånd". Der, hvor denne gennemstrømning mere eller mindre standses, bliver materien i tilsvarende grad "bevidstløs" eller "livløs". Det er en sådan standsning af åndens gennemstrømning af materien, der blandt andre metoder også iværksættes igennem frysninger af vegetabilske og animalske materier, således at disse kan holde sig friske i længere tid. Hvad er det da, der i virkeligheden sker i et sådant tilfælde? –Der sker dette, at man skaber den vegetabilske og animalske materie om til kunstig mineralmaterie. Ved frysningen af materien tvinges denne ind i en fast form, hvor al bevidst åndsfunktion er gjort umulig. Og de i den vegetabilske og animalske materie inkarnerede levende mikrovæseners ånd er her tvunget ud af den fysiske materie. De må nu fra det åndelige plan søge inkarnation i en anden materie, hvor deres tanke, vilje eller ånd kan komme til udløsning. Den forladte fysiske materie, bestående af de vegetabilske og animalske lig, er tvunget ind i et minimum af bevægelse eller vibration, der er af en så ringe kapacitet, at ligene kan bevares tilsyneladende uforandrede gennem århundreder. Fersk kød, der bliver gennemfrosset eller indkapslet i is, kan altså holde sig frisk igennem et vist tidsrum. Men denne friskhed betyder ikke, at kødet ved en optøning bliver gennemsyret af de mikrovæseners bevidsthed eller ånd, der oprindelig var kødets liv før frysningen, thi denne ånd eller dette liv vil forlængst være inkarneret i andet fersk kød og der have fortsat sit spiralkredsløb. Når det frosne kød ved optøningen tilsyneladende ser friskt og uforandret ud, sker det udelukkende på grund af, at nye mikrovæseners ånd inkarnerer i og beliver kødet i samme grad, som betingelserne herfor opstår, hvilket i dette tilfælde altså vil sige: i samme grad som kødet optøs. Ved frysningen var der altså skabt den samme tusindårige tilsyneladende stilhed som den, der hersker i alle sten- eller klippeformationer og andre i mineralmaterie fremtrædende forekomster. Denne åndløshed eller udelukkelse af vegetabilsk og animalsk liv af materien bevirker altså, at samme materie må henligge uforandret i tusinder, ja, millioner af år eller akkurat ligeså længe, den er immun overfor inkarnation af ånd, bevidsthed eller liv. Kun der, hvor livet kan inkarnere, opstår bevægelse, forandring og skabelse. Der, hvor ånd ikke er og ikke kan inkarnere i materien, der er livløshedens, hvilket vil sige: bevidstløshedens domæne. Der er livet kun en søvn. Det er denne sovetilstand eller åndsforladthed, vi bliver vidne til i al mineralmaterie.
Tilbage til forsiden
Forrige