Adams oplevelse i "salighedsriget" eller det bibelske paradis
1705. Da Adam jo var mæt af lysets eller paradisets sfære, måtte dette afføde begæret efter modsætningen, nemlig den fysiske verden, der netop i sin første epoke med sin dræbende materialisme er en modsætning til paradiset eller kærlighedens sande sfære. For væsenet i den guddommelige verden er der ingen adgang til denne oplevelsesform uden ved at søge ind til de i væsenet eksisterende erindringer fra den længst forsvundne oplevelsesperiode, samme væsen engang, før det nåede lysets regioner, havde i den fysiske verden. Væsenet forlader da den ydre åndelige verden for at komme til at hvile i sine erindringer. Og her genoplever det så, fuldstændig død for den ydre verden, den del af sin erindringssfære, der stammer fra dets i den tidligere spiral oplevede mørkezone. Men da denne genoplevelse af den for millioner af år siden oplevede tilstand netop er en begyndende mættelse af den hunger, som nu er den eneste vej til livet for væsenet, bliver nævnte genoplevelse af mørkezonen i form af erindringer en salighedsoplevelse, en kulminerende rus af lykke. Det er denne hunger, der gør alle fysiske erindringer til guldkopier eller oplevelsen af disse til salighed. Og det er denne af salighedsrus befordrede lykkesfære, der er symboliseret eller udtrykt i det bibelske paradis.
Tilbage til forsiden
Forrige