Martinus: Livets Bog, bind 5, stk. 1711

1711. Når Bibelen fortæller, at "Adam" og "Eva" blev uddrevet af paradiset, fordi "Eva" spiste af æblet fra kundskabens træ og ligeledes gav "Adam" at spise af den forbudte frugt, så er det i virkeligheden slet ikke "Adam", der her kan være tale om, men derimod ene og alene "Eva", hvilket altså vil sige "manden" og "kvinden" eller hankøns- og hunkønsvæsenet. Det var disse to væsener, der blev "uddrevet" af paradiset. Men som vi allerede ved, blev de slet ikke "uddrevet". De voksede ud af paradiset ved deres eget begær, deres egen lyst og længsel. Det, der blev kaldt en "uddrivelse af paradiset", var hverken en straf eller hævn fra Guddommen, men en kærlig opfyldelse af denne deres lyst eller længsel. Det var en guddommelig opfyldelse af livslovene, absolut påkrævet for "Adam", det kosmisk døende væsen, der nu udelukkende kun levede på sine erindringer fra oplevelsen af et forudgående spiralkredsløb, for derigennem at blive forberedt på igen at kunne komme ud i den ydre verden og der opleve de foreteelser, på hvilke det evige liv er baseret. Adam var således indesluttet i denne sin egen erindringszone eller indre verden, totalt afskåret fra samkvem med de virkeligt levende medvæsener og detaljer i den ydre verden. Når disse erindringer var gennemlevede på ny, måtte livsoplevelsen standse for Adam, hvis ikke netop de evige love betingede, at overskuddet fra Adams ekstaseenergi fra oplevelserne i denne hans indre verden blev dirigerede ud i den ydre verden og der begyndte at skabe en rodfæstning af forberedelsen for Adams jegs frigørelse af salighedsriget til fordel for en begyndende oplevelsessfære i et nyt kosmisk spiralkredsløb. Det såkaldte "syndefald" var absolut ikke noget "syndefald", men en indvielse til et nyt liv, ligesom slangens fristelse af Eva ikke var nogen fristelse, men en opmuntring af det begyndende hankøns- og hunkønsvæsen til denne indvielse. Slangen var ikke nogen "djævel" eller "den onde" i absolut forstand, da en sådan i virkeligheden slet ikke findes. Slangen var derimod den første begyndende form for førelse af de levende væsener igennem dødens sfærer. Med begrebet "slangen" udtrykkes den første form for udløsning af verdensgenløsningsprincippet. Slangen var således, som vi allerede tidligere i "Livets Bog" har påpeget, den første verdensgenløser.

Forrige

Næste