Verdensgenløserens kønslige uafhængighed og afvigelse fra det kønsbundne jordiske menneske
1714. Man ser således igennem foranstående, at den kristne verdensreligion er en "mandens" og "kvindens" religion. Den er en religion, der endnu beskytter ejendomsretten. I mandens og kvindens eller i hankøns- og hunkønsvæsenets struktur er det jo ejendomsretten, der er den højeste kerne i deres livsfundament. Det må dog her siges, at dette ikke skyldes ophavet, verdensgenløseren Jesus Kristus, thi hans væremåde såvel som hans vejledning hvilede jo udelukkende på dette ene: "Du skal elske din Gud over alle ting og din næste som dig selv". Han forklarede, at dette var "al lovens fylde". Selv ofrede han sit liv for dette ideals fødsel. Det er tydeligt at se, at hans livslykke ikke var dette at besidde eller have ejendomsret over noget andet væsen. Han var ikke kønsafhængig og kunne derfor ikke blive hankøns- eller hunkønsdikteret. Af samme grund kunne han heller ikke blive eller være partisk hverken overfor hankøns- eller hunkønsvæsener. Partiskhedens urene tendenser kunne ikke forfalske hans livssyn og væremåde. Den højeste ild i ham fordrede ikke, at han skulle være ét med et væsen af modsat køn. Den fordrede derimod, at være ét med alle levende væsener, hvilken fordring kun kan opfyldes på én eneste måde, nemlig ved at give sig selv til disse væsener. At give sig selv til disse væsener er det samme som udelukkende kun at leve for at skabe glæde og velsignelse overfor alt levende i verden. Men et sådant ønske kan umuligt udvikle sig og opfyldes helt i en bevidsthedsstruktur, der samtidig i sig selv rummer begæret efter at besidde et væsen af modsat køn og de heraf følgende biønsker om fordele, materielle goder, hvormed et sådant begæret væsen kan tækkes, vindes og ejes. Den livsbetingende partiskhed overfor dette væsen og de nævnte goder vil være en diametral modsætning til den virkelige næstekærlighed, som besjælede Verdensgenløseren. Denne modsætning vil uundgåeligt være en permanent kilde eller årsag til krig imellem det pågældende væsen og dets rivaliserende medvæsener af eget køn, som også bejler til det modsatte køn og i sig har ejendomsbegæret (forelskelsestendensen) over nævnte køn som vigtigste livskilde.
Tilbage til forsiden
Forrige