Hvorfor Verdensgenløserens rige ikke var af denne verden
1715. At Verdensgenløserens væremåde var af en hel anden ånds- eller bevidsthedsstruktur end det almene jordiske menneskes, er i dag ikke nogen hypotese, men en urokkelig virkelighed, underbygget og stadfæstet af den kendsgerning, at menneskene overhovedet slet ikke tog hans læresætninger til følge. Det gik hurtigt op for dem, at han ikke var som dem, men var noget helt andet, ja, var intet mindre end en guddom med en bevidsthed og væremåde, som var umuligt for noget menneske at kunne praktisere. Man overførte derfor hans væremåde til noget, som kun Gudens eller Guddommens kødelige søn kunne opfylde. Det kunne umuligt synes tænkeligt, at man skulle "elske" sin næste, hvilket vil sige hvem som helst, uafhængig af køn. Og hvordan skulle det være muligt for noget menneske, i hvis krop den højeste ilds stråler i form af et specielt køn fik hjertet til at hamre og blodet til at bruse og varme for et særligt specielt væsen af modsat køn? –Hvordan skal man kunne elske med en anden kærlighed eller sympati end den, der organisk bliver frembragt i ens kød og blod af den højeste ild? –Kærligheden er ikke nogen viljesakt. Den er et organisk produkt ligesom kød og blod, ligesom kirtelsekreter, ligesom ens brune eller blå øjne, ligesom ens lyse eller mørke hår. Hvordan skulle et organisk produkt, et mentalt kirtelsekret, som ikke havde nogen mulighed for at kunne danne sig i ens legeme eller organisme, i samme organisme kunne udløse sine virkninger? –Hvordan skulle det almene jordiske menneske kunne elske med en sympati eller kærlighed, der endnu ikke var blevet en organisk funktion? –Det jordiske menneskes sympatiske anlæg var jo baseret på enpolsorganerne, der udelukkende kun befordrer kærligheden til væsenet af modsat køn. Det måtte derfor hurtigt blive til kendsgerning, at det jordiske menneske på Kristi tid og de efterfølgende århundreder ikke var skabt til at kunne "elske sin næste som sig selv". At Verdensgenløseren kunne det, gør det jo bare til kendsgerning, at der findes et højere trin for sympati eller kærlighedsudfoldelse end de enpolsbårne trin, den jordiske almenhed befinder sig på, et trin hvor den rene næstekærlighed er et ligeså livsvigtigt element som køns- eller ægteskabskærligheden er et livsvigtigt element for jordmennesket. Her er næstekærligheden et ligeså realistisk organisk produkt som hankøns- og hunkønskærligheden er på jordmenneskets trin. Vi forstår derfor her let Verdensgenløserens ord: "Mit rige er ikke af denne verden".
Tilbage til forsiden
Forrige