1716. Verdensgenløseren var således af naturen et ganske andet væsen end det almindelige jordiske menneske. For ham selv personlig var ægteskabet ikke noget attrået livsfundament. I ham eksisterede en langt større hunger, nemlig hungeren efter at kunne elske sin næste, hvilket i virkeligheden vil sige: hvem som helst. Det var ikke en længsel efter et hankøns- eller hunkønsvæsen. Det var ikke en mands eller kvindes kærlighed, han nærede eller begærede. Han var åndelig eller mentalt set ikke en "mand" eller "kvinde", men en harmonisk kombination af de to køns højere forening til et helt andet køn i ham end de to jordiske. Men dette køn var ikke mindre et organisk produkt end disse to køn. Næstekærligheden var altså en organisk sult hos ham på samme måde, som ægteskabskærligheden var en organisk sult hos det jordiske menneske. Den højeste ild i ham fyldte ham med en uudslukkelig sympati eller kærlighed til alt og alle. Derfor så han i dette alt og alle sin himmelske Fader.
Tilbage til forsiden
Forrige