Hvis Jesus var "jomfrufødt" ville det være en anklage imod Guddommen
1720. Når man docerer, at Jesus er "jomfrufødt", vil det altså i virkeligheden sige, at man docerer, at Jomfru Marias undfangelse er sket på en anden måde end den af naturen skænket. Det påstås, at hun blev undfanget af "den hellige ånd". Er denne "hellige ånd" ikke det samme som naturen? –Er naturen i sit inderste væsen ikke netop det samme som Guddommen? –Naturen har altså direkte befrugtet Jomfru Maria og dermed bevist, at hankønsvæsener var totalt overflødige, ja, at en undfangelse på denne måde ligefrem betingede, at afkommet blev umådelig ophøjet. Det var jo denne undfangelse, der opfattedes som årsagen til, at Jesus var så højt hævet over almindelige dødelige mennesker, var naturens eller "Guds egen" direkte "kødelige søn". Men når naturen kan befrugte væsener på denne måde og ovenikøbet dermed garantere, at afkommet eller individerne bliver guddommelige, hvorfor har naturen så overhovedet indført hankønstilstanden? –At lade alle andre væsener betinges af en befrugtning, befordret af hankønsvæsener, når denne befrugtning lader væsenerne blive til "syndere" og primitive skabninger, er jo det samme som at sabotere livet. Naturen og dermed Guddommen handler altså ilde og imod bedre viden, når den ikke gør alle andre levende væsener til gudesønner, men til subjekter, forbrydere, røvere og mordere, til dræbende uhyrer ved at lade kvinden befrugte af hankønsvæsener. Det er dermed en svøbe for de levende væsener, at der eksisterer hankønsvæsener. Det er altså disse væsener, der vanhelliger og befordrer al ugudelighed, sorg og ulykke, lidelse og smerte eller kort sagt, det er hankønsvæsenerne, der er livets djævle og befordrer helvede. Hvorfor har dog Gud dømt alle til at skulle være "børn" af sådanne fædre. Hvorfor kunne ikke alle ligesom Jesus blive "jomfrufødt", være "børn af Gud", have ham til fader i stedet for en fader i kød og blod? –Han lader altså millioner og atter millioner af væsener fødes i synd, elendighed og ugudelighed og fordrer, at disse skal efterligne og være ligesom Kristus. I modsat fald bliver de dømt til en evig fortabelse i helvede. Hvorfor hele denne korsfæstelsestilstand med straf, fortabelse og helvede, når alt dette kunne være undgået, blot ved at Gud selv befrugter kvinden og lader alle hankønsvæsener sætte ud af spillet? –Mon vi nu ikke tilstrækkeligt har fordybet os i problemet "jomfrufødsel"? –Har den intellektuelle udredning her ikke tydeligt og urokkeligt vist os den tåbelighed, overtro og usandhed, der ligger skjult i dette dogme om Jesus? –Nævnte dogme eller påstand kan altså ikke tåle at blive intellektuelt eller logisk udredet, idet denne udredning, som vi her har set, da vil vise sig at være en urokkelig anklage imod Guddommen. Nej, tror man ikke, det vil være bedre at komme tilbage til at forstå, at befrugtningsakten mellem mand og kvinde ikke er syndig, og at det er smukkere og mere i overensstemmelse med naturens love og principper at lade Jomfru Maria være undfanget af en mand i stedet for af "den hellige ånd"? –Hvorfor skulle det være syndigt eller nedværdigende, at hun var blevet undfanget af Josef, som dog var fader til hendes andre børn? –Tror man ikke, det er med kønsorganerne som med de øvrige organer, når de kun bliver brugt til at skabe glæde og livslyst med og ikke til en sabotage af livet, da kan de kun være guddommelige? –Der, hvor de skaber velsignelse, glæde og velvære, opfylder de jo deres mission. Der befordrer de livet. Men det kan da ikke siges om Josefs og Marias seksuelle forbindelse med hinanden, at den blev til forbandelse og ulykke for livet, tværtimod blev hele Verdensgenløserens psyke og væremåde en foreteelse, der indtil hundrede procent var i selve det jordmenneskelige fuldkomne livs favør. Kunne noget væsen være mere imod befordringen af død, straf, lidelse, uret eller såkaldt "synd" end Jesus Kristus? –Og har han ikke gjort mere for næstekærlighedens indførelse i menneskehedens mentalitet end noget andet væsen på jorden? –Viste han ikke, at han ikke var bange for at stå bag ved denne sin næstekærlige væremåde med sit liv? –Beviste han ikke netop dermed, at han elskede sin næste højere, end han elskede sig selv? –Tror man ikke, det er syndigt at sabotere hele erkendelsen af denne hans sjælsstyrke, denne hans opofrelse med postulatet "jomfrufødsel" eller ved at forklare, at han takket være denne form for fødsel, i kraft af hvilken han var selve Guddommens kødelige søn, sagtens kunne fremtræde guddommelig og med stor kærlighed? –Og er det ikke netop denne opfattelse, der har gjort Jesu mission til en åndelig sovepude for de jordiske mennesker i stedet for til en model for deres egen væremåde?
Tilbage til forsiden
Forrige