Jesu kærlighed var ikke en "hankøns-" eller "hunkønskærlighed" baseret på enpolsorganerne
1721. Man har altså været i stand til at konstatere, at den Herre Jesus Kristus afveg fra andre mænd derved, at han ikke eftertragtede kvinden eller stilede mod noget ægteskab og blev derfor heller ikke skinsyg. Hans kærlighed var ikke baseret på et bestemt køn. Er apostelen Johannes ikke i Bibelen netop blevet betegnet som "han, hvem Jesus elskede". Det var altså ikke for Jesus nogen synd at elske et væsen af sit eget køn. Var det ikke netop Peters kærlighed til Jesus, der fik Mesteren til at kalde ham "Peter", hvilket betyder "klippe"? –Var det ikke efter, at Peter havde svaret på Mesterens indtrængende og tre gange gentagne spørgsmål, "Simon Johannes' søn elsker du mig mere end disse", at Peter lige så mange gange forsikrede ham sin kærlighed ved at svare: "Herre, du ved alle ting, du ved, at jeg har dig kær". Men at have nogen kær, er jo det samme som at have kærlighed til dem. At have kærlighed til dem er igen det samme som at elske dem. Peter elskede således Jesus. Denne kærlighed var ikke en almindelig høflighed, en slags "dannelse", en slags tillært "takt og tone", med hvilken man kan camouflere sit ellers ukultiverede væsen. Det var virkelig en organisk kærlighed efter målestokken "du skal elske din næste som dig selv". Det var ikke en speciel hankøns- eller hunkønssympati baseret på enpolsorganerne, der her var tale om. Jesus siger ikke, du skal elske det modsatte køn som dig selv, men han siger derimod udtrykkeligt, at det er næsten, der skal elskes på denne høje måde. For ham var denne næste, altså hankøns- såvel som hunkønsvæsenerne, således i virkeligheden en slags "modsat køn". Dette "modsatte køn" var simpelt hen det levende væsen i form af hvem som helst, der måtte komme indenfor hans sanse- eller opfattelsessfære. Det måtte være et hvilket som helst levende væsen, der i en given situation netop i bogstaveligste forstand var ham nærmest både i tid og rum, uafhængig af familieskab, uafhængig af race, stand, trin eller ånd. I sandhed, en guddommelig kærlighed, en mentalitet i "Guds billede", en indstilling som var en guddom værdig. Intet under at maskuline, enpolede gejstlige myndigheder senere kun kunne opfatte dette væsen og denne hans mærkelige og ufattelige kærlighedsindstilling som noget, der lå hinsides al jordmenneskelig kunnen og væremåde, noget der kun kunne præsteres af en guddom eller et væsen, der var direkte søn af Guddommen.
Tilbage til forsiden
Forrige