1726. Igennem foranstående analyser er det ikke vanskeligt at se, hvorfor Jesus var "ét med Faderen", og hvorfor han blev opfattet som "jomfrufødt", som "undfanget af den hellige ånd" eller direkte havde Gud selv til fader. Han var altså helt og holdent besjælet af en sansedimension, der ligger over både instinkt- og intelligensfunktionen. Han åbenbarede visdom med myndighed, idet han talte ud fra sin egen oplevelsesevne, en oplevelsesform, som ikke var af denne verden, men som i vågen dagsbevidst form lod ham sanse i kontakt med universets grundtone, lod ham være hævet over tid og rum, lod ham være ét med evigheden, uendeligheden og dermed ét med udødeligheden og sin evige Fader. At et menneske med en sådan psyke blev opfattet som et overnaturligt eller overjordisk væsen, som intet jordisk menneske selv i mindste måde kunne tænke på at efterligne, er selvfølgeligt. At dette væsens fremtræden af Forsynet var beregnet på at skulle være model for ethvert andet menneskes fremtræden blev utænkeligt. At kunne elske sin næste som sig selv var jo en organisk umulighed for stærkt hankøns- og hunkønsprægede væsener. Denne deres organiske struktur kunne kun betinge lykken i en forelskelse i og besiddelse af et væsen eller væsener af det modsatte køn.