Hvorfor Verdensgenløserens ord, facitter og væremåde bliver mere og mere aktuelle
1728. Vi har i Verdensgenløseren et menneske, der i udvikling er foran de øvrige individer indenfor jordmenneskeheden. Denne hans højere udvikling blev altså til kendsgerning igennem hans kærlighedsevne, der var af en kapacitet, der må udtrykkes som selve kulminationen af sympatisk manifestation, selve kulminationen af, hvad der overhovedet kan manifesteres af velvillighed overfor ethvert medvæsen. Men det var ikke blot en blind sympatisk følelse uden nogen som helst intellektuel begrundelse. Denne altovervældende helkønsfølelse, følelse for universet, helheden og det enkelte individ, var også funderet på en vågen dagsbevidst, levende forståelse. Denne forståelse var videnskabelig begrundet i selve naturen, i selve livets egen tale. Derfor er Verdensgenløserens ord eller store facitter udødelige sætninger, der vinder ved nærmere bekendtskab og bliver mere og mere urokkelige, alt eftersom menneskehedens intellektualitet vokser. Ja, er de ikke i dag, hvor verden endnu lever midt i krige og midlertidige våbenstilstande, ligefrem ved at blive hundrede procents aktuelle? Hvordan skal verden komme ud af den mentale krise og de deraf følgende virkninger: krig, lemlæstelse, tortur, sult, armod og frihedsberøvelse, gudløshed, amoralitet uden igennem de facitter, der som vældige lysbølger udgik fra Verdensgenløserens mund og væremåde? –Er ikke hele menneskeheden hungrende efter en virkelig fred? –Er fred, hvilket vil sige: forståelse, velvillighed og tilgivelse mellem væsenerne indbyrdes, ikke lige akkurat det, der mangler i verden? –Er det ikke denne mangel, der er skyld i hele menneskehedens ulykke, krige, lidelser og elendighed? –
Tilbage til forsiden
Forrige