1729. Set med hele dette vælde af ulykke og lidelse indenfor menneskehedens sfære kan det ikke betragtes som flatterende at afvise enhver højere form for granskning af den menneskelige psyke. Ved en højere form for granskning vil her være at forstå en granskning af den del af den menneskelige psyke, som ligger hinsides alle almindelige og tusindårige forestillinger om menneskets moral, seksualisme eller sympatiske anlæg eller forholdet til næsten. At denne højere granskning må blive uundgåelig, bliver til kendsgerning igennem dette, at den ønskede højere kulturtilstand, der kan være fundamentet for en virkelig fred og harmoni mellem væsenerne, i sig selv udelukkende kun kan være et spørgsmål om forholdet til næsten. Og forholdet til næsten kan igen kun være et produkt af individets sympatiske anlæg og dets heraf affødte mentale eller sjælelige kulde eller varme. Den samlede verdensfred og virkelige harmoni indenfor menneskehedens zone er således et ligeså sjæleligt temperaturspørgsmål, som en blomstrende plantes frodighed og fylde er et spørgsmål om skabelse af den for plantens trivsel særlige temperatur. Da hele menneskehedens forkrøbling og misvækst i form af krig, ulykke og lidelse således udelukkende skyldes mental kulde, bliver menneskehedens befrielse eller genløsning udelukkende et spørgsmål om skabelsen af mere mental varme. Problemet bliver således dette at få skabt den mentale temperatur, der kan bringe menneskeheden frem til en kulmination i frodighed og fylde, i næstekærlighed, så den kan blive fri for alle snærende stagnationer og hæmninger, fri for den mentale kulde i form af magtsyge, profitjageri og usømmelig ærgerrighed, den i dag forkrøbles under.