Martinus: Livets Bog, bind 5, stk. 1732

1732. Når det således drejer sig om at få udviklet den mentale varmekilde i individet, hvad kan vi da bedre gøre end dette foreløbig at stille os ind på det menneske, der så åbenlyst er kommet så langt foran den jordiske menneskehed i udvikling, at det blev udset af Forsynet til at være åbenbaringen af den mentale varmes kulmination for den samme menneskehed? – I kraft af det, vi allerede har påpeget, er det en urokkelig kendsgerning, at kærligheden er det eneste, der kan råde bod på menneskehedens misere eller den ufred og lidelse, den i dag sukker og stønner under. Det er således en kendsgerning, at vi i det mindste har en beskrivelse af et væsen, hvis væremåde ganske vist forargede dens samtid indtil en sådan grad, at den bragte sit ophav på korset, men den viste sig efterhånden at være i en sådan kontakt med udviklingen og virkeligheden, at den blev udødelig i den menneskelige historie og igennem snart to årtusinder er båret af millioner af menneskers taknemlige hyldest og lovprisning. Ingen konge eller kejser har nogen sinde tilnærmelsesvis ved sin væremåde alene kunnet erobre en sådan skare af trofaste tilhængere igennem et så langt tidsrum og ud over sin fysiske død. At dette væsen, der blev født under de mest primitive og fattige forhold og under de omstændigheder, der igennem århundreder har stemplet andre nyfødte som "uægte børn", ligesom han i sit ansigts sved måtte arbejde som andre håndværkere, alene med sin væremåde har kunnet skabe sig en sådan position, gør det til kendsgerning, at denne hans særlige væremåde var noget, der var af umådelig betydning indenfor jordmenneskeheden, ja, var et lys, der ikke kunne skjules, var et lys, der ikke kunne slukkes. Og da denne væremåde var en kulminerende sympati, tilgivelse og forståelse af næsten og således var absolut kærlighed, blev det alene dermed dokumenteret, at "næstekærligheden" er den højeste faktor i det levende væsens psyke og må derfor absolut i samme grad være det højeste og mest nødvendige objekt for den menneskelige forskning. Som en bekræftelse herpå kan det yderligere tilføjes, at alle de andre store vise i verden jo på samme måde udgør de væsener, der har fået flest tilhængere. Aldrig nogen sinde har en moderne diktator fået et så omfattende og tusindårigt rige af generationer af trofaste tilhængere som humanitetens og næstekærlighedens største repræsentanter eller verdensgenløserne.

Forrige

Næste