Trods forfølgelse med straf, bagtalelse og vanære er den seksuelle udvikling brudt ud af tusindårige moralske forestillingers indelukke
1737. Hvor og hos hvem bliver da den seksuelle organfunktion vurderet og udnyttet i sin rene og ædle guddommelighed? –Er denne funktion uplettet indenfor ægteskabet, hvor den i nogen grad af moralens vogtere, gejstligheden, tolereres og erkendes som Guds vilje? –Nej, vi behøver ikke her at gentage de sorger og lidelser i den ægteskabelige sfære, som vi allerede i tidligere afsnit af "Livets Bog" har gjort rede for og har måttet udtrykke som "de ulykkelige ægteskabers zone". Ingen kendsgerning er vel mere dominerende end den, at hverken kirke, tugthus eller vanære har kunnet hindre denne det seksuelle livs flugt ud fra alle de gængse tusindårige moralforestillingers indelukke eller opdæmning. Det seksuelle liv er i dag at ligne ved en flod, der har sprængt sine dæmninger og er brudt ud af sit millionårige leje som fysisk befrugtningsorgan. Alle menneskelige forsøg på med moralforestillinger, fængsling og straf plus den vanære, sladder og bagtalelsessucces, som har været en spændetrøje eller mur omkring de tusindårige, men forlængst forældede seksuelle dogmer, har været ganske ude af stand til at forhindre den seksuelle udvikling eller polforvandling i det jordiske menneske. Ja, hele dette galleri af modstandskraft imod det seksuelle princips normale og åbenlyse udvikling har forlængst fået sprængt sine rammer af denne indre psykiske kraft, som den seksuelle udvikling i mennesket i sig selv er. Det seksuelle liv bryder igennem de dogmatiske moralopdæmninger alle vegne. Ingen menneskelig magt kan forhindre det. Det vil derfor være klogest at indstille sig på, at den guddommelige vilje her må ske fyldest.
Tilbage til forsiden
Forrige