Martinus: Livets Bog, bind 5, stk. 1738

1738. Hvad er da denne guddommelige vilje, og hvad er det, der sker for vore øjne i form af formentlig seksuel udskejelse? – Ja, her er vi nu, ligesom i hele den øvrige del af vor forskning, nødsaget til at gå til selve livets egen tale. Det nytter ikke mere at studere dogmerne, Bibelen eller andre af de kendte hellige bøger. De er kun moralbøger for et særligt begrænset afsnit eller felt af den højeste ild, netop den del af samme, der kun har til opgave at befordre forplantningen. Her er det seksuelle livs historie derfor udelukkende partisk fremstillet for dette afsnit. Overfor andre sider af denne guddommelige ild må disse overleverede bøger og moraltraditioner derfor spille fallit.
Hvad siger da den nøgterne natur eller selve livets egen direkte tale til os angående jordmenneskets seksuelle liv? – Den første kendsgerning er altså denne, at de traditionelle moralbegreber angående det seksuelle liv ikke mere kan dæmme op for dette livs udvikling. Der bliver flere og flere, der overtræder den traditionelle moral. Ingen af de af menneskene opsatte moralbud eller hæmninger kan tilnærmelsesvis dæmme op for denne overtrædelse eller såkaldte "udskejelse". Den næste store kendsgerning er den, at den seksuelle kraft fremtræder i så kolossal overdimensioneret tilstand, at den del af nævnte kraft, som medgår til selve forplantningen, kun er en forsvindende lille del. Hvis menneskene ville tænke over, hvor lille en procent af alle samtlige samlejer, der udløses i befrugtning, ville de blive overordentlig forbavsede. Nogen overdrivelse kan det umuligt blive, ja, det vil endog være lavt regnet, når vi siger, at alene indenfor ægteskabet vil der normalt ikke være mere end én befrugtning for hvert halvtredsindstyvende samleje. Der er 52 uger i et år, og det kan ikke være unaturligt at regne med én seksuel forbindelse eller kønsakt om ugen for to normale, kønsdygtige ægtefæller. Men dette kønsliv kan jo kun resultere i én befrugtning eller ét barn om året. Vi regner naturligvis ikke her med tvillinger, trillinger, firlinger eller femlinger, da disse hører til undtagelserne og derfor er uden betydning i en almengældende analyse. Men selv om vi også medregnede disse undtagelser ville det jo ikke i nogen væsentlig grad ændre forholdet. At befrugtningen også kun svarer til et meget ringe tal i forhold til samlejetallet indenfor ugiftes seksuelle samliv, bliver til kendsgerning igennem de millioner og atter millioner af befrugtningsforebyggende midler, der produceres og anvendes. Den seksuelle organfunktions overdimensionerede tilstand er således her åbenlys. Men til hvad nytte denne vældige overdimensionerede seksuelle kraft, som ikke medgår til befrugtning eller forplantning af menneskeheden? – Hvad med de 98 procent samlejer indenfor ægteskabet der ikke kan resultere i befrugtning? – Hvad med de millioner af samlejer indenfor de ugiftes sfære, der heller ikke kan resultere i befrugtning? – Hvad med det svimlende procenttal af ufrugtbare kønsakter, der kommer til syne indenfor ægteskaber, i hvilke der kun forekommer et eller to børn. Hvis vi regner med en befrugtningsdygtighed på 15 år indenfor et sådant ægteskab, vil befrugtningen være som 1 til 779 for ægteskabet med ét barn og 2 til 778 for ægteskabet med to børn. Hvad er meningen med denne vældige og overdimensionerede organfunktion eller kraft? – Den kan ikke blot være til for at skabe befrugtningen, der jo kun er en forsvindende biting i denne vældige psykiske proces. Det bliver derimod her til kendsgerning, at den i en nok så høj grad er til for at tilfredsstille en hunger eller sult, der bor i individet på samme måde som den rent ernæringsmæssige sult. Den kræver sin tilfredsstillelse akkurat som denne sult. Den seksuelle organfunktion i det levende væsen er altså en sjælelig eller åndelig pendant til den rent fysiske hunger- og mættelsesproces. Den højeste ild er et kosmisk ernæringssystem.

Forrige

Næste