Det er en velsignelse, at ikke flere samlejer resulterer i befrugtning, end tilfældet er
1739. Er det da ikke en ulykke eller gene for menneskehedens forplantning, at den seksuelle organfunktion, foruden at befordre befrugtningen, også har en anden mission? –Nej, hvordan skulle det under de nu gældende forhold i verden være en ulykke? –Fødes der ikke mennesker nok i verden til krig og gaskamre, til nød og elendighed, til sygdom, selvmord og andre former for en alt for tidlig død? –Hvordan tror man, verden ville se ud, hvis der blev befrugtning efter ethvert samleje? –Tror man, verdens mennesker kunne tåle at fordobles indtil blot ti gange, hvilket, som vi allerede ved, jo slet ikke tilnærmelsesvis dækker det virkelige tal, der var gældende, hvis menneskehedens seksuelle udløsning resulterede i befrugtning indenfor mulighedens grænse? –Ville det ikke være en gene i stedet for en velsignelse, hvis der i enhver kø i dag for hver enkelt af dens deltagere var halvtreds nye deltagere? –Måtte der så ikke være dette antal flere, der måtte savne lejlighed eller logi, mad, klæder og arbejde etc.?–Der behøves ikke her kosmisk bevidsthed for at kunne opleve som kendsgerning, at det absolut ikke ville være til velsignelse under de nuværende jordiske forhold, hvis et større antal parringsakter, end tilfældet er, resulterede i befrugtning. Det er altså en velsignelse, at dette ikke sker.
Tilbage til forsiden
Forrige