En seksuel udvikling, man absolut må vænne sig til at forstå og tolerere, hvis man vil undgå at være en bekæmper af skabelsen af "mennesket i Guds billede"
1741. At det seksuelle begær er så stort, at det sprænger alle fordomme indenfor den af kirken eller de autoriserede moralvogtere opsatte begrænsning for "mandens" og "kvindens" seksuelle liv er en almen kendsgerning, men at millioner af mennesker mere eller mindre fornemmer det seksuelle begær som en hunger efter at kærtegne – ikke blot væsener af modsat køn – men også væsener af deres eget køn, er endnu ikke helt blevet en almen kendsgerning. Når denne udvidede kærtegnshunger endnu ikke er blevet en så fremragende kendsgerning for almenheden, skyldes det naturligvis den skjulte tilværelsesform og det hemmelighedskræmmeri, den frygt for skam og vanære, som en sådan indre kærtegnshunger overfor sit eget køn, på grund af flokkens seksuelle uformuenhed og forfølgelse, er nødsaget til at eksistere under. Medens kærtegnshungeren i form af hankøns- og hunkønsbegæret udmærket kan foregå åbenlyst og er noget, man udenfor de kirkelige kredse ikke behøver at skamme sig over, stiller det sig ganske anderledes, når den giver sig udslag i form af en særlig tiltrækning imod eget køn. Da lurer korsfæstelse, vanære, foragt, hån og spot, skønt denne organiske sympati eller tiltrækning i sin højeste fremtræden eller renkultur er en kærlighed, der viser sig at være ganske anderledes i kontakt med dette, at "elske sin næste som sig selv" end den almene hankøns- og hunkønskærlighed. Denne sidstnævnte kærlighed er nemlig absolut ikke kærlighed, men en kulmination af ejendomsbegær. Næstekærligheden kan umuligt eksistere som et specielt hankøns- eller hunkønsbegær. Tilfredsstillelsen af disse to nævnte begær kan aldrig i noget som helst tilfælde være næstekærlighed, men er derimod en hundrede procents tilfredsstillelse af ejendomsbegæret, hungeren efter at besidde et væsen af modsat køn. Den bliver derved en evig kilde til en medbejlen til det modsatte køn, der nødvendigvis må afføde skinsyge og den heraf følgende rivalisering og forfølgelse af væsenerne af eget køn. En overdreven sympati for det modsatte køn og en overdreven antipati imod sit eget køn kan jo umuligt være og blive andet end kilden til alt mentalt mørke i verden. Denne seksuelle indstilling eller form for fornemmelse af det seksuelle begær er ligeså absolut et organisk produkt som syn, hørelse og alle andre sansefornemmelser. Men på samme måde bliver også den seksuelle fornemmelse i form af hungeren efter at kærtegne væsener af eget køn ligeså urokkeligt et organisk produkt, som man må vænne sig til at forstå er under udvikling i verden, ja, i et hvilket som helst menneske. Enhver forfølgelse af denne rene organiske udvikling af næstekærligheden er en forfølgelse af kristendommens højeste fundament. Det er en sabotage af Forsynets skabelse af "mennesket i Guds billede".
Tilbage til forsiden
Forrige