1742. Vi ser således, at denne vældige overdimensionerede seksuelle trang indenfor menneskeheden skaber store konflikter og forvirringer i den jordmenneskelige psyke og dermed en tilsvarende forvirring i deres seksuelle moralopfattelse. Samtidig med at man lærer, at det højeste ideal eller den højeste opfyldelse af livsloven er dette, "du skal elske din næste som dig selv", og forkynder det højt og bredt fra tusinder af autoriserede og uautoriserede prædikestole verden over, nærer man en overdreven antipati eller forfølgelses- og bagvaskelsestrang overfor nye tendenser og kræfter i den menneskelige mentalitet, der netop er udslag af en udvikling i retning af en tiltagende udvidelse af de menneskelige sympatiske anlæg. At denne antipati imod større eller højere udvikling af sympati mellem væsener uafhængigt af de sædvanlige to køn i stor udstrækning er til stede i stærkt robuste og primitive maskuline og feminine væsener er forståeligt. Hvordan skulle sådanne væsener, i hvem den dyriske hankøns- og hunkønsbefordrede sympatievne endnu næsten er i renkultur, og hvis sympatiske evne derfor ikke er nået ud over stadiet for den højeste dyrkelse af dem selv, kunne forstå eller fatte en sådan form for sympati på anden måde end som livsnedbrydende og skadelig? – Og de har jo fra deres stadium eller trin og i henhold til deres egen organiske struktur ret. Den er nedbrydende af det rå "maskuline" og "feminine" princip, der skaber had og rivalisering om ejendomsret til det modsatte køn, hvilken kamp igen er den stamme, på hvilken alle andre kampe om magt eller ejendomsret er grene. Denne af enpoletheden affødte kønskamp eller antipati mod væsener af eget køn er roden til alt ondt i verden.