Hvad der adskiller det jordiske menneske fra dyret
1744. Til hvad nytte tror man, det ville være at opfordre sådanne væsener til at tjene andre levende væsener på bekostning af dem selv? –Vil det ikke i stor udstrækning være det samme som at formane og prædike for umælende dyr? –Er denne side i disse væseners bevidsthed eller sindelag ikke netop identisk med den del af deres psyke, som endnu følger nøjagtigt det samme instinkt som det, på hvilket dyrenes liv er baseret? –Dette instinkt kendes særligt derpå, at det bringer sit ophav til at befordre sit liv i kraft af absolut selviskhed med hensynsløs udnyttelse af alle dets eventuelle reserver af brutal magt og overlegenhed i snedighed og camoufleringsevne. Det er en absolut normal levevis for væsener, der ikke har nogen anden mulighed for befordringen af deres selvopholdelse, hvilket vil sige, for alle de såkaldte "dyr". Disse væsener har ikke i noget område i deres psyke eller bevidsthed talenter for nogen som helst anden art af befordring af deres livs opretholdelse. De ville hjælpeløst gå til grunde, hvis de blev forhindret i at følge dette deres dyriske instinkt eller selvopholdelsesdrift. Helt anderledes stiller sagen sig, når det drejer sig om den væsensart, vi selv tilhører, og som vi udtrykker som "mennesker". Disse væsener har i deres psyke ikke blot det dyriske instinkt, men de har også i sig et begyndende talent for en hel anden befordring af deres liv og selvopholdelse. Dette talent er en begyndende sympatifølelse iblandet de første begyndende spæde former for intellektualitet. Det er en indtræden af denne blanding af sympati og intellektualitet, intelligens eller forstand, der adskiller det jordiske menneske fra "dyret" og gør det til en begyndende helt ny væsensart. At denne væsensart derfor må have en vis udviklingsepoke indenfor hvilken dens liv, dels bliver befordret af det "dyriske" instinkt og de herpå baserede talenter, og dels af dets begyndende "menneskelige" tendens og de heraf affødte talenter, turde vel være en selvfølgelig kendsgerning for den udviklede, nøgterne forsker.