De første udslag af de sympatiske anlæg eller den humane psyke, der adskiller "mennesket" fra "dyret"
1754. Den sympati, der adskiller "mennesket" fra "dyret", er altså en foreteelse, der intet har med selvopholdelsesdrift at gøre, tværtimod. Denne sande sympati lader ikke sit ophav søge sit eget. Den bringer det gerne til at ofre sig selv, hvis det dermed kan redde andre væsener, hvilket i dette tilfælde vil sige: hvem som helst, fra livsfare eller anden ulykkelig tilstand. Den er ligeså stor en modsætning til dyrets natur, som dagen er en modsætning til natten. I kraft heraf bliver det således påviseligt, at "mennesket" er en hel anden væsensart og med en anden livsbasis end "dyret". Det er ganske vist ikke endnu blevet almengældende indenfor den jordiske menneskehed, at man i påkommende tilfælde altid hellere selv vil lide, end at andre skal lide, og at man gerne, for at fritage andre for lidelser, selv vover livet, men nægtes kan det ikke, at selv om det almene jordiske menneske endnu ikke er nået dertil, at det gerne vover selve livet for andres velfærd, forekommer der dog i dets psyke allerede større eller mindre tendenser i denne retning. Hvad er filantropiske foreteelser? –Hvad er alle de mange hjælpeforanstaltninger, der af private såvel som af offentlige institutioner sættes i gang for at hjælpe fattige og trængende mennesker, blandt andet krigens ulykkelige forældreløse børn og andre af krigens ofre? –Hvad er det offentlige hospitalsvæsen og den herfra ydede lægehjælp? –Hvad er statens invalide- og aldersrente? –Og hvad er almenhedens stærke krav om at gøre denne endnu større og mere livsgarderende, end den nu er? –Hvad er politi- og retsbeskyttelse? –Hvad er statens gratis skoleundervisning og skolebespisning? –Hvad er de lovmæssigt påbudte hygiejne- og sundhedsforhold? –Hvad er kernen og kraften i de store verdensreligioner? –Hvad er energien og kraften i opførelsen af pragtfulde kirker og templer verden over? –Hvad er kraften i og hensigten med alle de mange kulturelle foreteelser, der eksisterer der, hvor krigen ikke raser, og hvor man derfor kan dyrke sit liv i fred? –Hvad er hensigten med de store kraftmaskiner, elevatorer, elektrisk lys, vand- og gasvæsen, centralvarme, anlæggelse af skønne offentlige parker og haver, forskønnede med geniale kunstværker? –Hvad er statens museer eller kunstsamlinger, dens akademier, universiteter og læreanstalter osv.? –Er der én eneste af alle disse foreteelser, der ikke i sit sidste slutfacit udløser akkurat det modsatte af det dyriske eller selviske princip? –Udgør de ikke alle manifestationer, der umuligt kan skabes eller opretholdes af dyriske anlæg, altså de anlæg, der skaber antipati eller krig, lemlæstelse og død? –Er det ikke en kendsgerning, at disse foreteelser umuligt kan være et resultat af vrede, krig eller had? –Er det ikke let, ja, endog uden kosmisk klarsyn, at se, at det er en langt blidere, mental atmosfære, der ligger til grund for disse foreteelsers fremkomst end den voldelige dyriske, hvis egoistiske fodspor uundgåeligt er frihedsberøvelse, camoufleret eller åbenlys slavelænkning, terror, lemlæstelse, død og undergang? –Er det ikke en ligeså virkelig kendsgerning, at menneskene absolut hellere ønsker den blide atmosfære end den voldelige krigeriske? –Hvad er ellers deres nu kroniske råb om en varig fred? –
Tilbage til forsiden
Forrige