Kræfter i mennesket, der ikke er udpræget "maskuline" eller "feminine" og derfor ikke er baseret på parringssympatien
1756. Det er ligesom, at de i det foranstående nævnte uselviske kræfter eksisterer uden noget påviseligt synligt, personligt ophav. De er stråler, der går igennem den menneskelige bevidsthedssfære og stammer naturligvis indtil en vis grad fra menneskene selv. De bevirker altså, at menneskenes selviske eller egoistiske foretagender bliver drejet i retning af uselviskhed. De bliver derved i deres slutfacit i større eller mindre grad til menneskekærlige foretagender. Dette viser, at der ud fra menneskene på deres nuværende kulturelle stadium udgår kræfter, der ikke er specielt hankøns- eller hunkønsbetonede. De er ikke udpræget maskuline eller feminine. De favoriserer hverken hankønnet eller hunkønnet. De går derimod udelukkende i retning af at beskytte alle væsener, selv om det naturligvis endnu foreløbig mest er menneskene, de tager sigte på. Men der er dog straf for vanrøgt og mishandling af dyr, ligesom man endog også strækker en beskyttende arm ud imod alle skabte kulturelle værdier, såsom geniale kunstværker i litteratur, musik og billedkunst etc. Som vi her har set, finder der i en ikke ringe grad indenfor menneskehedens psyke en udløsning sted af kræfter, der virker i uselvisk retning. Som før nævnt stammer disse kræfter indtil en vis grad fra menneskene selv og beviser, at nævnte væsener ikke udelukkende er selviske væsener, men at der fra deres psyke mere eller mindre udstråler kræfter, der ikke er baseret på parringssympatien, hankøns- eller hunkønstilbedelse.
Tilbage til forsiden
Forrige