Det er de materielle tings værdi i elskovs- eller parringstilstanden, der i stor udstrækning ligger til grund for det såkaldte "onde" i verden
1759. Når universet således er én eneste stor hundrede procents retfærdigheds- og kærlighedsåbenbaring, er det ikke så mærkeligt, at hankøns- og hunkønsvæsenernes livstilstand ikke kan være den højeste eksisterende form for det levende væsens oplevelse af livet. Som vi forlængst er blevet indforstået med, udgør disse væseners seksuelle enpolede tilstand netop den organiske struktur, i kraft af hvilken det bliver en livsbetingelse for deres særlige form for oplevelse af liv at skulle besidde en slags ejendomsret over et væsen af modsat køn. Selve kulminationsoplevelsen af denne livsform er jo sådanne to kontrære enpolede væseners intime kontakt under parringsakten. Denne parringsakt er altså den normale højeste fornemmelse af livets velvære eller behagsfølelse for de pågældende væsener. Det er selve det livsfundament, overfor hvilket alt andet vedrørende disse to køns funktioner og samliv kun er biting. Og denne deres livstilstand kunne altså slet ikke eksistere eller forplante sig, hvis væsenernes struktur ikke netop var seksuelt enpolet. Betingelsen herfor er altså to former for enpolet tilstand, hunkøns- og hankønstilstanden. De betinger således, at livsoplevelsen kun kan eksistere som et resultat af to kontrære seksuelle parters kontakt i et sammenspil. Derfor er hunkønsvæsenet en livsbetingelse for hankønsvæsenet, ligesom dette væsen naturligvis på samme måde er en livsbetingelse for hunkønsvæsenet. Det er således igennem den højeste ild eller den seksuelle struktur gjort til livsbetingelse, at disse to køn gensidigt må begære hinanden. Dette begær er roden til alle eksisterende former for selvisk begær eller besiddelsestrang og den heraf igen affødte følelse af "ejendomsret". Begæret efter at eje det modsatte kønsvæsen udvikler således også begæret efter alt, hvad der kan være nyttigt og medvirkende til at lette vejen til opnåelsen heraf. Alt, hvad der kan stille bejleren i et flatterende lys, såsom: magt, rigdom, gods og guld og gøre ham attråværdig i den seksuelle partners øjne, begæres jo i værste tilfælde lige indtil dødsforagt. Det er denne de materielle tings værdi i elskovs- og parringstilstanden, der ligger til grund for så at sige alt det såkaldte "onde" i verden. Den har været årsag til de mest blodige krige, terrorhandlinger eller grusomheder, rent bortset fra de tilfælde, hvor den i værste tilfælde rent abnormt har udviklet sig til et unaturligt begær, der gør sit ophav mere eller mindre til "gnier" eller til et på dette område mere eller mindre sindssygt væsen. Det er sådanne mere eller mindre overdrevne materialistiske begær og en tilsvarende frygt for de samme begær hos andre væsener, der er skyld i det verdensdrama, der i dette århundrede, hvor nærværende værk bliver til, går hen over jorden og holder alle i krig med alle. Hvis ikke der var dette overdrevne begær hos væsenerne indbyrdes, ville livsbetingelserne på jorden være rent overdådige. Kloden ville opleves som noget af det mest underfulde, som tænkes kan. Hvis alle jordens mennesker var forenet til ét folk og i fællesskab ejede jordens værdier, ville alle former for det nuværende moderne retsvæsen være helt overflødige. Nævnte retsvæsen er jo kun et princip, ved hvilket man søger at holde en altfor aggressiv, vikingeagtig udplyndringsmoral og overdreven tilfredsstillelse af både materielle og seksuelle begær, som endnu eksisterer som drifter og naturer i det store flertal af jordens mennesker, i skak.
Tilbage til forsiden
Forrige