Den enpolede seksualisme udgør den fra dyreriget nedarvede foreteelse i mennesket, der sidst vil gå under
1766. Hvad har jordmennesket da tilfælles med dyret? –Ja, først og fremmest har det det samme forplantningsprincip som dyret. Nævnte princip er, som vi allerede ved, baseret på selve kulminationen af selviskhed eller egoisme, der igen totalt beror på dets særlige enpolede sympatiske anlæg, det mandlige og kvindelige eller det maskuline og det feminine princips særlige indbyrdes konstellation i væsenet, der igen betinger dets (væsenets) fremtræden som specielt hankønsvæsen eller hunkønsvæsen. Da forplantningsprincippet og den herpå baserede selvopholdelsesdrift udgør den klippefaste kerne i dyrets psyke og eksistens og derfor er den vanskeligst opløselige, vil samme kerne selvfølgelig blive det allersidste, der vil gå under af alle de foreteelser i jordmenneskets bevidsthed, som det har tilfælles med dyret. Og det er givet, at denne kerne ikke så godt kan gå under, før der er dannet et nyt forplantningsprincip med så udviklede organer, at det er bæredygtigt nok til at kunne viderebefordre den nye arts beståen.
Tilbage til forsiden
Forrige