Det jordiske menneskes forhold til nydelsen og mættelsen af "kundskabens træ" og "livets træ"
1776. Det jordiske levende væsen er altså et væsen, i hvis indre der oprindeligt eksisterede et flammende begær efter materialisme og ufuldkommenhed eller efter al modsætning til den form for lykke, fred og glæde, der her i mørket nu forlængst er begyndt at blive et længselsobjekt for de fremskredne og af mørket mættede jordmennesker. Vi har set, hvorledes længslen efter mørket er symboliseret og fortalt igennem Bibelens beretning om Adam og Eva, der oprindeligt levede i lyset, altså i et tidligere spiralkredsløbs lysregion, men kun kunne finde nydelse i frugterne fra "kundskabens træ". De var altså mættede af frugterne fra "livets træ". I modsat fald ville frugterne fra "kundskabens træ" ikke kunne være blevet en nydelse for Adam og Eva. Med denne nydelse eller dette begærs tilfredsstillelse vandrer det levende væsen ud af lysregionens sfære, igennem dets efterår og ind i dets vinterzone eller den zone, i hvilken vi finder det materialistiske, dræbende og myrdende jordiske dyr og menneske. I denne zone, der engang var idealzonen med dens "Valhal" og hævnende og dræbende guder, mord- og krigsmoral og nu kulminerer som den moderne "alles krig imod alle" eller det ragnarok, der i øjeblikket martrer jordens mennesker og indhyller dens atmosfære i dødsrallen, blod og tårer, opstår der i væsenernes indre den mættelse af mørket, den "udsovethed", der gør det til en nydelse at vågne om "morgenen", den lede ved udfoldelsen af det dræbende princip, den inderlige og kroniske hunger efter harmoni og fred, der i virkeligheden er det samme som hungeren efter kærlighed.
Tilbage til forsiden
Forrige